mandag den 31. juli 2017

Territorier

Der var
noget
i skellet
i nat,
og det
stod der
og stirrede
på mig
i mørket
med lysende
øjne,
så ubestemt,
dog med
respekt for,
at der var
en grænse for,
hvad min
fornuft
ville finde
sig i,
nu står
øksen parat
til at hugge
en ny dag
omkuld.

Markeringer

Som sneglene
hver især
trækker en
slimstribe
efter sig
hen over
fliserne,
kender man
os på
historien.

Var det
blot fodspor
som før.

Prædikeren

siger,
at der
intet nyt
er under
solen,
og det er
i orden
med mig.

At forstå det,
som er her
i forvejen
kalder
på ånd,
intet kød
skygger af.

fredag den 28. juli 2017

Nærområde

I Avedøre,
hvor alt,
som står frem
i det grundigt
planerede
landskab,
er skorstene,
ville en Freud
vel have
følt sig
tilpas.

Jeg får lyst
til et
endeløst
bad.

torsdag den 27. juli 2017

Morbus

Det forskubber sig, tomrummet,
bøjer sig rundt i abstrakte og sirlige
former, som pludselig ligner
og udstødes, blændes af lys over flader
af hvidt og forsøger at ytre sig,
nærmest om hvad som helst,
det må formodes at være en sygdom,
der arbejdes hårdt på en kur.

onsdag den 26. juli 2017

Bankerne

åbner
om lidt,
og så
sættes der
penge ind,
andre
beløb bliver
trukket
og andre
igen
investeret,
mens kurserne
stiger
og falder
og minder
om bjerge
i Nepal
et sted,
som man enten
når op på
med held
eller knuses
mod væggen af,
sådan
går dagen,
med cifre,
der flimrer
forbi,
og i aften
engang
slukkes lysene
inde bag
murene,
så kan
der spire
lidt virkelighed
frem mellem
glas
og beton.

tirsdag den 25. juli 2017

Jaki Liebezeit (1938 - 2017)

Jaki
kan slet
ikke stoppe,
for det,
som kan
stoppe,
er dødt,
før det
fødes,
og det,
som er dødt,
før det
fødes,
er ikke
en rytme,
en ordentlig
rytme
som Jakis,
der altid
er ens,
som er ens,
fordi takterne
falder
præcist,
som de skal,
og alligevel
altid
en smule
forskelligt,
en smule
forskelligt
og dog blot
et splitsekund
fra det
perfekte,
det splitsekund,
Jaki
vist endelig
har indhentet.
Jaki
kan slet
ikke stoppe,
vi danser
om lidt.

mandag den 24. juli 2017

Efter regnen

Du går ud,
og det hele
er rent,
det, som var,
flyder rundt
under jorden
i mørke
kanaler,
og det,
som skal komme,
er stadig
igang med
at forme sig
langt væk
på steder,
du aldrig
vil se,
du kan lugte
dig selv,
og hvordan
det står til
med at rådne,
skal pytterne
nok holde
styr på
for dig,
du er bylden,
som verden
har skånet
igen,
så den selv
kan stå ud,
ung og
smuk.

Redskaber

Læg dog
den pen,
du har
brug for
en skovl,
hvis du
virkelig
vil se,
hvad der
er under
sneen.

Kreation

Jeg ser,
det er godt,
så jeg river
det ned
og forsøger
at samle det
forfra igen,
hvad det
bliver til,
rager mig
ikke en
høstblomst,
hvis bare
det ligner
mig selv.

fredag den 21. juli 2017

Str. 43

Sneglene
slæber sig
hen over
fliser
og asfalt
med jakker
og huer på,
husene
vejer
på ryggen
og glinser
af fugtige
tagsten
og gældsbreve,
øjnene
overser
noget,
men støvlerne
ingenting,
regnen
er sprød
i september,
men klam.

torsdag den 20. juli 2017

Til en klamphugger

At være
forfatter
er ikke
et job,
ikke noget,
man ønsker
at blive
og bliver,
men en sygdom,
der ikke
er kur for,
en brist
i ens genom,
som æder
alt levende op,
før den når
til sig selv,
og alligevel
ser jeg dig
prøve
at ligne
et foto
fra Gyldendal,
mens du
forcerer
det ene
fortærskede
lortedigt
efter
det andet
ud på de
uskyldige ark;
du er rask,
det er
kronisk,
sågar,
count your
blessings,
min ven.

tirsdag den 18. juli 2017

Huden

er blevet
lidt løsere
siden
i går,
det er dig,
Hr. Skelet,
som har
slidt i den,
tror jeg,
og før
eller siden
vil dækkenet
lande
på gulvet
blandt
nullermænd,
krummer
og andre
slags snavs,
så du
endelig
kan boltre
dig frit:
Gamle ven,
be my
guest.

mandag den 17. juli 2017

Til Lene

At vågne
ved siden
af søvnen,
din søvn,
som kun du
er i stand
til at
sove den,
giver
mig ro.

Jailhouse rock - til Steve Jones

Jeg kender
din slags,
Mr. Jones,
dine ærmer
er fulde
af esser,
og alt,
hvad du ejer,
er varmt,
og din guitar
er ikke
beregnet
til kunst,
men til
indbrud,
et brækjern,
der hjælper
dig ind
til et bytte
så stort,
at de
fanger dig,
strisserne,
før du
får tømt.

Determination

Åndssvage
træer,
som gror
videre,

selvom
de bare
er brædder
in spe.

fredag den 14. juli 2017

Rov

Det er
morgen,
og himlen
er dækket
af fjerskyer.

Ræven har
gemt sig
i krattet
igen.

Den er
mæt.

torsdag den 13. juli 2017

Overlæg

Digtet:
En plante,
der slynger sig
op ad
det usagte
for at
få greb
om dets
hals.

onsdag den 12. juli 2017

Uden titel

Tager mig
selv på

hver morgen
ved solopgang.

Ny model
ønskes.

tirsdag den 11. juli 2017

Kilderne

Der står I
så på
min reol
og er færdige,
svøbt ind
i plastic
og sat
i system
uanset,
om I sprællede,
da I blev
spiddet
på pennen
og pickuppen,
selvom
I gjorde
det selv,
I er
opgivne
ånder
på række
og rad,
I er affald,
hvis det
er mit valg,
når jeg
først har
bestjålet jer,
ting,
jeg kan
bruge
og misbruge,
som jeg
behager,
og smide
i vejkanten,
leende,
før jeg
får hakket
min speeder
i bund
for at
fortsætte
frem og
tilbage,
tilbage
og frem,
op og ned,
mens jeg
sveder
og spejder
intenst
ud mod kanten
af arket,
som altid
er længere
væk,
end den
synes,
og trækker
mit sorte
og stinkende
hjulspor
igennem
det hele,
til skyerne
falder,
og jeg
klapper i.

mandag den 10. juli 2017

Ordnung muss sein

Støvet
er fjernet
og ruden
møjsommeligt
pudset,
og alt er,
som alting
skal være,
og plænen
er slået
og træet
er fældet,
og alt er,
som alting
skal være,
og hullet
er gravet
og blomsterne
kommet
med budet,
og alt er,
som alting
skal være,
og løbet
er pudset
og bomben
er kastet,
og alt er,
som alting
til hver
en tid
skulle have
været.

søndag den 9. juli 2017

Råbukken

standser
i skellet
og kaster
et blik
på mig,
glemmer så
nok en
uspiselig
blomst.

Revolutionen

er aflyst,
og gaderne
flyder
med mudder
i stedet
for blod,
tomme udsagn
i stedet
for slagord,
vi vandrer
i hver
vores retning
og kommer
til steder,
vi helst
vil forlade,
vi skyder
til måls
efter hvad
som helst,
til vi
får ram
på det,
underlig
frugt
svajer under
metalliske
grene,
og ovnene
kører
på højtryk
bag pigtråd
og volde
af jord,
det er
næsten
historie,
skriver
en hånd,
der har
tabt.

fredag den 7. juli 2017

Kontakt

Major Tom
er forsvundet
i mørket,
i Florida
fanger
en radio
kun stjernernes
rodede
baggrundsstøj,
nogen
bør tegne
et nodeark
til dem,
måske
nogen
gør.

torsdag den 6. juli 2017

Derfor

At se
på det
samme
hver dag,
blot en
smule
forrykket,
måske
vendt på
vrangen,
måske
spillet
baglæns
for sjov
eller det,
der er
værre,
er grund nok
til livet
for mig.

onsdag den 5. juli 2017

Samme forskel

Hundene
lægger
en lort,

så man ved,
at de
var her.

Vi lukker
historie
ud.

tirsdag den 4. juli 2017

Vagtskifte

Ulvene
yngler
i landet
igen,
nu kan
mændene
ude i
buskene
godt lyne
op for
det hele
og vogte
det kød,
de bebor.

mandag den 3. juli 2017

Besked (extended remix)

Jeg elsker dig,
Jylland,
dit rene gevær
og din summende
fryser,
din summende,
rummelige
fryser
og fluerne
ovre ved ruden,
der spræller,
mens radioen
kører
i tomgang,
de bøjede
dåser
og buddingen
ovre på bordet
og gangen,
den summende
gang
og din tænksomme
tøven
i skellet,
dit rene
gevær
og de raslende
blade,
bornholmeren,
nøglen,
bolmholmeren,
gulnede fotos
på væggen
og sukker
i kaffen,
mens radioen
kører
i tomgang,
det summende
køkken,
den stille
og rummelige
stue,
der dufter
af gylle
og kamfer,
min kostbare tid,
og din summende
radio,
de frodige
stauder
langs muren,
det drypper
på gamle
aviser,
på gamle
aviser
fra Tyskland,
og skoene
hober sig op,
jeg vil kramme,
i tomgang,
bornholmeren
gulner
og fryseren
asker
på dugen,
og fluerne
spræller
ved ruden,
jeg skrev,
jeg har lapper
på knæet,
dit gule
gevær,
der er pletter
på hækken
og krummer
på bordet,
jeg skrev,
og jeg
elsker den,
gangen,
min kostbare
tid
og de gamle
aviser,
bornholmeren
summer,
den frodige
radio
i tomgang
i sollyset,
ruderne,
ruder,
der summer
og spræller,
du hader det,
Jylland,
og sweaterne
drypper,
og hækken
er klippet,
og knæene
tikker,
og stauderne
skriver
om gylle
og kamfer,
og fluerne
kører
i tomgang,
og bladene
rasler
og skriver,
du hader det,
Jylland,
som budding
på bordet,
aviserne
drypper,
og stuen
er gemt
under måtten,
geværerne
summer
som bøjede
dåser
fra Tyskland,
bornholmeren
krummer
i kaffen
og spræller
på gamle
aviser,
min kostbare tid
drypper af,
og du mumler
og hoster,
og skoene
hober
sig op
under måtten,
du asker
på stauden,
jeg skriver,
det summer
langs husmuren,
radioen
regner
og fryseren
spræller,
og nøglen
er gemt
under lyset.


***


Original:

Besked

Hej,
kære Jylland,
jeg skriver,
fordi,
jeg var inde
omkring
her i lørdags,
men ingen
var hjemme,
og så
var det underligt
bare at stå der
i gruset
i regnen
og tænke
for meget,
du ved,
som vi altid
har gjort
i familien,
så greb jeg
min pen,
og jeg skrev,
og jeg ved,
at du hader det,
Jylland,
jeg ved,
at du mener,
det bare
er spild af
min kostbare tid,
men jeg
måtte det,
Jylland,
for ser du,
jeg elsker dig,
Jylland,
jeg elsker
din stille
og rummelige
stue,
hvor timerne
tikker afsted
på bornholmeren
henne i hjørnet,
der dufter
af gylle
og kamfer,
og fluerne
spræller
i sollyset
ovre ved ruden,
jeg elsker den,
gangen,
hvor fryseren
summer,
og sweatere
drypper
på gamle
aviser,
og skoene
hober sig op
mellem tasker
og poser
med bøjede
dåser
fra Tyskland,
jeg elsker det,
køkkenet,
hvor verden
tager form
mellem aske
og krummer
og pletter
på dugen,
mens radioen
kører i tomgang,
og stemmerne
blandes
med lyden
af raslende
blade,
jeg elsker dig,
Jylland,
jeg elsker
din mumlen
og hosten
og tænksomme
tøven i skellet,
dit rene gevær,
dine gulnede
fotos
på væggen
og frodige
stauder
langs muren,
jeg elsker dig,
Jylland,
jeg elsker dig
som en forælder,
der er der,
men stivner
hver gang,
jeg vil kramme,
og mener,
at kærlighed
ikke er noget,
man snakker
for højt om,
men viser
med sukker
i kaffen
og budding
på bordet
og lapper
på knæet,
jeg elsker dig,
Jylland,
og hækken
er klippet,
og nøglen
er gemt
under måtten
som før,
og nu holder
jeg kæft.

Bounty

Der er
jackpot,
og lysene
blinker,
og mønterne
fosser
som brådsøer
ud over
bakken
og gulvet,
og så
er der stille,
og bukserne
strammer,
og jukeboxen
starter
igen med
John Mogensen,
stemmen
er fugtig
af jord,
revnen
gaber,
og natten
er lang.

Forskel

Man siger,
at når
elefanterne
ved,
du skal dø,
går de selv
hen til stedet,
hvor anerne
hviler,
og lægger
sig ned
mellem dem
for at drage
et lettelsens
trut,
vi bliver
fundet
i grøfter
og stuer,
på gader
og slagmarker,
hvor det
skal være,
omtrent,
samlet ind
og kørt bort
til forbrænding,
vi tænker vel,
at det er
affaldet,
vi slægter
på.