torsdag den 22. december 2016

Business as usual


The price of existence is eternal warfare. 
- A. Crowley


Verden
er gået
af lave,
bemærker
vi tit til
hinanden
og ryster
på hovedet
og tænker,
at noget
bør gøres,
og noget
bliver gjort,
og med et
er det blod
overalt,
på den ægte
Picasso
i Hellerup,
på det
forslidte
tapet
i Hadsund
og den
dampende
rist foran
Riget,
og ingen
har udgydt det,
ingen
vil tørre
det af,
allermindst
på sig selv,
vi går bare
i seng
med et fnys,
som vi
plejer,
og vågner
til endnu
en tid.

Fremtiden

kan vi
begrave,
den passer
perfekt ned
i hullet,
det
efterlod,
det,
der var
til.

onsdag den 21. december 2016

Julens glade budskab


20/12 2016

Der er
forskel
på folk,
det er
ligesom
med dyr,
nogle kæler
man for,
andre
slår man
ihjel,
når man
ser dem
i haven,
man græder
og sætter
en gravsten
ved læhegnet
over de
første,
de sidste
får lov
til at rådne
på jorden
og dækkes
af nysne
og tavshed,
en bil
i Berlin
er en nyhed,
der kalder
på murren
og landesorg,
skud mod
moskéer
i Zürich
et tegn på,
at tingene
går, som
de skal,
at der
næste jul
nok er
en hundehvalp
mere at
klappe
på ryggen
og lidt færre
rotter
på loftet
at fodre
med gift.

onsdag den 14. december 2016

Frokost

Her er mit hjerte, sagde han. Og hun åd det. Så kastede hun op og gik ud for at slå nogen ihjel. Han havde det fint. Han havde en hulmur, som skulle ordnes i morgen.

mandag den 12. december 2016

Edmund Charles Villiam Knudsen (1888 - 1920)

Alt,
hvad jeg ved
om min
oldemors
bror,
der hed
Edmund,
beløber
sig til,
at han styrtede
ned i et kar
fyldt med
kogende fedt,
mens han tjente
sin løn
hos en slagter
i Odenses
udkant,
og mindede
mest om
en menneskelig
pomfrit,
da han
bjærgedes op,
på den måde
blev endnu
en opskrift
på mig
så kasseret
og selv
er jeg næppe
for alvor
serveringsklar
nu.


(omredigeret version af et ældre digt fra 2010)

Sakset fra Facebook

I supermarkedet synes jeg altid, at jeg er den, der ender i køen, hvor en eller anden gammel, velbeslået dame for sent finder ud af, at hun har betalt 1,50 krone for meget og bryder ind i næste ekspedition, hvorefter hende ved kassen beder den utilfredse kunde om at læsse alle varerne op igen, som efterfølgende bippes ud én for én indtil apparatet bryder ned og må genstartes personligt af butikschefen, der tilkaldes over anlægget, men har det fint med at sidde ude i baglokalet og ryge crack og først viser sig i et meget stenet tempo fem minutter efter, hvorpå han må starte forfra tre-fire gange, før ekspedienten omsider kan komme til og bippe varerne ud forfra, så hende i pelsen kan få sin halvanden krone, og man selv vakler ud med daggammelt skæg og mord i øjnene, og det slår mig, at det er et formidabelt billede på et eller andet her i livet, men jeg er ikke helt sikker på hvad.

fredag den 9. december 2016

Fødselsdagsdigt 2016

Lige nu
kunne
det godt
være værre
at leve,
jeg kunne jo
mangle
et job,
for eksempel,
og sidde
ved bordet
med flaget
og føle
de skiftevis
hånlige,
skiftevis
meget
bekymrede
blikke,
jeg kunne
slå øjnene op
i en krop,
som var brun
eller syg
eller gammel
og derfor
i vejen
for samfundets
hellige
fremdrift,
jeg kunne,
og det
har jeg gjort,
møde dagen
med kraftløse
hænder
og stirre
på solen
og kun se
et mørke,
som slugte mig
levende,
akkompagneret
af stemmer
på gaden,
der råbte
om humbug
og klynk
og en hest,
som jeg blot
skulle op på
igen,
men i dag
er den halvt fyldt,
min kop,
og min væren
i verden
er åbenbart
ikke
til gene
for nogen,
endsige
mig selv,
og et
år mere
lyder
ok.