mandag den 28. november 2016

Politik

bør man føre
på baggrund
af facts,
og de facts
skal man hente
i virkeligheden,
og virkeligheden
er det,
der er sandt,
når den ikke
er det,
som er falsk
eller bare
en påstand,
en påstand
er noget,
som sikkert
er falsk,
men med et
bliver sandt,
hvis det
gentages ofte
og målrettet
nok,
hvis det
gentages
ofte
og målrettet
nok,
kan det blive
til virkelighed,
man bør
handle
i forhold til,
gerne
politisk,
og handler man
på den
politisk,
er afkastet
facts,
man kan bruge
politisk
med mindre,
man finder dem
falske
og gentager
det ofte
og målrettet
nok
og har
sølvpapir
nok
til at værne
om det,
som er virkeligt
nok
til at blive
til sand
politik,
politik er
i virkeligheden
et spørgsmål
om sølvpapir
nok
til at være
politisk,
og det er
et fact.

Mørket

er svært
at få overblik
over,
det synes
at fylde
det hele
på visse
besværlige
tider
af døgnet,
man vandrer
i mørke
og sparker
til mørke
og slår sig
på mørke,
og hvis
man er heldig,
formår man
at finde
sin seng,
og så
ligger
man der
som en tåbe
og indånder
skidtet
og håber,
det bare
er luft,
før man
døser
og glemmer,
man nok
ville
udånde
lys,
hvis den
tese
var sand.

fredag den 25. november 2016

Den stærke mand

ser sig
i spejlet
og bryder
sig ikke
om synet
af øjne,
der stirrer
igen
og bedømmer,
om huden,
som alt
for let revner
og rynker
og danner
grimasser,
han ser helst,
det hele
forsvinder,
at han står
tilbage
alene
en dag
i sin stue,
befriet
for ophør
og målestok,
men der
er lang vej
igen,
og i dag
skal han også
på job.

tirsdag den 22. november 2016

Long distance relationship

Jeg har skrevet
og skrevet
og ventet
hver morgen
ved postkassen,
som jeg
tålmodigt
har renset
for regninger,
postkort
fra Phuket
og mægtige
læs af
reklamer
for ting,
kun en klovn
ville købe,
men nej,
ingenting
har jeg hørt
fra mig selv.

onsdag den 9. november 2016

Landkending

Det var Helgenæs,
var det,
den kom fra,
min mormors
familie,
der havde
den gået
så længe
og dyrket
sin jord
øst for Ørby,
at Monsbjerg
fik navn
efter den,
da den stadig
hed Moensen
og ikke,
som senere,
Mousing,
og der,
på en dag
i det nye
årtusinde,
kørte min mor
og så jeg
i en second hand
Kia Picanto,
der ligesom
os selv,
ikke var
for lokal,
mens vi ledte
blandt rullende
bakker
og stenfyldte
klinter
og skallende gårde,
præcist
efter hvad
var vi ikke helt
med på,
og ingenting
fandt vi,
men mulden
ved kirken
var frodig
og duftede
velkendt,
og kom det
dertil,
tror jeg næppe,
den ville
have spyttet
os ud.

tirsdag den 8. november 2016

Vraggodset

Fiskerne
gloede
ude ved Esbjerg,
da storbyen
skyllede ind
på den
vindblæste
strand
efter krigen,
for nok
lå der marsvin
og skibsvrag
i sandet
til tider,
men selve
Arkona
var lidt af
en mundfuld,
og toget,
som raslede ind
på de magre
og saltede jorder
fra øst,
var en større
endnu,
men med
næverne
fik man
da banket
det hele
på plads
efterhånden,
i fremtiden
talte man
vestjysk,
og sådan
var dét.

mandag den 7. november 2016

Rock'n'roll

Dem fra Horsens
var slemme,
det sagde man der,
hvor jeg kom fra,
for der lå
et fængsel,
og dem,
som kom ud,
slog sig ned
på de kanter
af frygt for
at vende tilbage
til både familien
og dommen
på egnen,
de kom fra,
men aldrig igen
kunne kalde
for "hjemme",
måske
var det rigtigt,
i hvert fald
var Pretty Maids børn
af den by,
og musikken,
de jamrede af sig,
forbryderisk dårlig,
men selv
mine fødder
gav pokker
i skyld, straf
og geografi
og den slags.

onsdag den 2. november 2016

Søg

i læ,

så du
ikke
ser Gud

grine
røven
i laser,

når
vandene
stiger.

Jeg er

midtvejs
i livet.

Jeg håber,
at kaffen
på endestationen

er udflugten
værd.

Trein Hermanns (* ca. 1645)

Man siger,
du drak,
Trein,
at manden,
du delte
din seng med
til hverdag,
måske var
det allermindst
oplagte bud
på en ane
til mig
blandt de
flittige
hænder
i Hollænderbyen.
man siger,
du blottede
bryster
og svor.
så det drev,
foran alteret
ovre
i kirken
og døde
i synden
som om,
du var
ligeglad med,
om der fandtes
en dommer,
men, Trein,
det er mig,
som har fået
parykken
og hammeren,
mig,
som skal
udmåle
straffen
i kød,
og jeg
siger dig,
Trein,
det er ikke
hver dag,
jeg ser
lige grim ud
i et spejl.

Flere Masselinjer

Skrivesessions med henblik på at udbygge og understøtte min kommende digtsamling.


***


Helle Thorning

har sat sig
ved bordet,
og straks
kommer folk ind
med møgsager
til hende,
så er der en,
som har antændt
sig selv
med benzin
foran rådhuset
ude i Brøndby
fordi han
blev frataget
hjælpen,
og så
er der en,
som har
skudt sig,
fordi
han var ude
for noget
engang
i Afghanistan,
så er
der en,
som fik taget
sit flag
fra Tibet,
da kineseren
var her,
hun sukker
og ringer
til en,
som har styr
på alt det
med aviserne,
så er der
ingenting sket,
så kan solen
som altid
stå op
i et
lykkeligt
land.



Master and victim

Inger
vil have det,
vil have
deres øjne,
som plirrer
af had,
deres bortvendte
rygge
og mumlen
om vådeskud,
brevbomber,
giftmord
og revolutioner
i krogene,
Inger
har drømt,
hun hed Ilse
og hang
på et læderkors
udenfor
Kærshovedgaard
og blev fodret
med svampe
og eddike,
Inger
ser frem til
en nat
af krystaller
og fugt.


Tvivleren

Du tvivler,
det ligger
så godt
i din mund,
ordet "tvivl",
det kan minde
en smule
om "skepsis",
og folk,
som er skeptiske,
ved, hvad
de taler om,
stiller
de giftigste
spørgsmål
til tingenes
tilstand,
hvis tingenes
tilstand
da er,
hvad den er,
der er noget,
som ikke
helt er
for dig,
rødt,
for eksempel,
som minder
om blåt,
der er sort
nogle gange,
og Venstre,
som ligger
til venstre
for midten,
som rykker
mod højre
og sådan,
og Østblokken,
Vesten
har opslugt,
og Vesten,
der spejder
mod øst,
og så tror det
da pokker,
man ryster
på stemmen
og gerne
lod være med
at bruge den,
hvis det
da ellers
gav ret til
at brokke sig
offentligt,
brokke sig
over de gulgrønne
bæster
fra nord
eller syd,
som vil danse
og quizze
og kysse
dit nyfødte
spædbarn
og vinde
din tillid
på den vis
og straks efter
svigte den
ved at
tage pengene,
huset
og livsmodet
fra dig,
så snart,
du får
lov til det,
krydser du
navnene af.


Nosejobs

Er der noget
i vejen,
så stil jer
da endelig op
og tag
fanerne med,
det er herligt
med farver
og liv
på de toppede
torve
og noget
at grine af,
når man
skal sluge
sin snaps
og fordele
de næser,
man skal,
der er nok
til jer
også,
og dét
af den lange
model.


Husbonden

En mand
har vi
brug for,
en mand,
som kan træffe
de rette
beslutninger,
når vi
har brug for det,
sætte
sin vilje
igennem,
når andre folk
vakler
og falder
i selvvalgte
huller,
en mand,
som er
strømlinet,
fattet
og effektiv,
når der
skal skæres,
så nerverne
hviner
og knoglerne
blottes,
en mand,
som kan sætte
de dovne
og uvorne
grundigt
på plads
med sin hånd
og sin pisk
og sin kampvogn
og ved,
hvad en
rusten
container
kan rumme,
en mand,
som er god
for sit ja
foran præsten
og virkelig
er der,
til døden
os skiller.