mandag den 24. august 2015

Lukketid

Luk
dine grænser,
lad øerne
rådne
og fastlandet
visne,
se mønterne
ruste
i pungen
og bøgerne
opsamle
støv på
reolerne,
læg dig
i sengen
blandt tømte
tallerkener
og klistrede
ølkrus
og duft
af dig selv,
bare dig,
og tal sprog,
du alene
forstår,
pis i potten
og glem,
at den findes,
luk øjnene
i nu
og drøm,
at din søvn
er en
drøm.

fredag den 21. august 2015

Trosbekendelse

Jeg tror nok,
jeg tror på,
der findes
et mønster
i alting,
jeg tror nok
det mønster
er skabt
af en fjern,
men fantastisk
forstand,
som alligevel
er her,
helt tæt på,
i stængler
og kroppe
og blikke,
jeg tror nok,
man lever
så længe
og ofte,
det kræver
for endelig
at le af
hvor simpelt,
det er,
og give afkald
på alle
slags form,
og jeg tror,
at man
indtil da
pisser
i vinden,
jeg tror,
det er
akkurat dét,
man skal gøre,
så kraftigt
som muligt,
endda,
og jeg tror på,
jeg tror,
jeg vil vide,
at tro
er omsonst,
når der hørmer
af mening
til sidst.

Solbær

Himlen
er rød her
til morgen,
den minder
om saft,
som en lille
og usikker
pige
har spildt
på et
nyvasket
gulv,
det er
nok også
sådan
omtrent
dét,
den er.

Fremmedelement

Dagene
går,
mens jeg
tumler
omkring i
et stinkende
mørke
og føler mig
trådt på,
men hellere
være
en småsten
end mudder,
du ved.

onsdag den 19. august 2015

En garde

Så er
det os,
digt,
du vælger
dit våben,
og jeg
trækker mit,
sekundanter
og regler
er noget
for børn,
det er
blodet,
det handler om,
blodet
på klingen
og hænderne,
massernes
lystige
hujen
og pladsen
på hylden,
som aldrig
er stor nok
til to,
det er nu,
du skal
fælde mig,
digt,
det er nu,
du skal
sprætte
mig op,
så enhver,
selv mig selv,
kan betragte
det lort,
jeg består af,
men kampen,
åh, kampen,
er altid
et banesår
værd.

tirsdag den 18. august 2015

Reportage

Det er tirsdag,
og frugterne falder,
det samme
gør aktierne
vistnok på Børsen,
mens ord
bliver skrevet
og regneark
udfyldt
og strømerne
får sig
en donut
hos bageren
nede på havnen,
ved Tivoli
vinker en pige
farvel til sin
første ballon,
der bliver mindre
og mindre
på himlen,
til sidst
er den borte,
og så er
det tirsdag
igen.

Note to self

Der er altid
et nyt digt
at skrive,
en anden
slags intet,
der tigger
om form,
en jomfruelig
støj, som
skal puttes,
en bog på
et natbord,
du ikke
har åbnet
før nu.

mandag den 17. august 2015

Mushroom

There's a mushroom there
in the backyard fair.
Grown-ups tell me
to be aware.
Maybe if I eat it,
I'll grow sky high?
Maybe if I eat it,
I'll stop to cry?
There's a mushroom there
in the backyard fair,
It is true! I swear!

There's a mushroom there
in the backyard fair.
Grown-ups tell me
to be aware.
Maybe if I eat it,
I'll learn to fly?
Maybe if I eat it,
I'll never die?
There's a mushroom there
in the backyard fair,
lighting up the air.


Børnerim skrevet til samme album som teksten nedenfor.

Waiting

You've seen it all,
what, you don't know exactly.
You search for words,
but can't spell them correctly,
waiting, waiting for that final moment.

You hit a ground
that's not really existing.
You crave the light
that your sight is resisting,
waiting, waiting for that final moment.

You wake each day
to the ghost of your future,
rehearse your death
on expensive computers,
waiting, waiting for that final moment.

Waiting.


Sangtekst til et konceptalbum om min opvækst under den kolde krig, der netop nu tager form her.

Intercity

Som en orm
graver
nattoget
gange
i mørket,
en krop
er på vej
mod sin
opløsning,
jeg venter
bare på
døre, der
åbner sig,
skingrende
lys på
en åben
station.

Sketch for Hannett

Kan du
høre det,
Martin,
den skingrende
støj i de øde
og vindblæste
haller,
musvitternes
kvidren
i krattet
og suset
af sne
gennem årerne
på det
forpestede
lokum,
forstod du mon
flammernes
sprog,
da de
åd sig
igennem
din krop
i den sodede
ovn bag
ved kirken,
og kan du
fortælle os,
hvad der
blev sagt,
kan man
danse
til lyden
af støv?

Detalje

Med flaskepils,
kager
og chips
på sit
mønstrede
kakkelbord
sidder
han der
bag sin
smadrede
rude
og jubler,
mens Zlatan
får bolden
i mål.

fredag den 14. august 2015

Forråd

På den
kølige
trappe
til loftet,
som ingen
benyttede
længere,
gemte min
mormor
en hel masse
krukker
og flasker
og glas
fyldt med
blommer
og solbær
fra mangen
en sommer,
men hvor,
de blev af,
da hun
flyttede,
aner jeg
ikke,
måske
blev de
simpelthen
stående,
ventende
enten på
nedrivningsfirmaet
eller
en tid,
hvor selv
ribssaft
vil spire
på ny.

torsdag den 13. august 2015

Topografi

River
min kortbog
i stykker,
nu ligger
der meridianer
og højdemarkeringer
ud over
gulvet,
og posen
i køkkenet
er helt fyldt
med lande
og floder
og bjergkæder,
udenfor
lægger
en hund
nok et kødben
i jorden,
den graver,
den strinter,
den går.

Blink

Der var
rifter
på knæene,
småsten
i skoene,
råger,
som svævede
oppe
i luften
et sted,
der var
hænder
og læber
og damme
med stille
og duftende
vand
bag ved
tæpper
af siv,
der var
bølger
i luften
og flimrende
sol,
der var
øjne,
som fulgte
mig,
mens jeg
gik ned.

tirsdag den 11. august 2015

Smæk

Sommeren
rådner,
og hvepsene
sværmer
omkring mig
som om,
også jeg
er en plettet
og henfalden
frugt,
de har
givetvis
ret,
men jeg
læser dog
dagens
avis.

Forbindelse

Savner
din stemme
i røret,
den susen,
jeg hører
for øret
kan hvad
som helst
skjule
sig i.

mandag den 10. august 2015

Skjul

I huset,
jeg altid
har kendt,
går jeg rundt
på de slidte
og oplyste
gange
på jagt
efter døre,
som ingen
har åbnet
endnu,
bag hver
eneste
leger jeg
gemme
i håb om
at findes.

Nulvækst

Jeg blev født under krigen,
som aldrig fandt sted,
fra mit legestativ
så jeg bomberne falde
og byerne brænde,
men bragene
hørte jeg aldrig,
og når jeg fik trøst,
kom den altid
i form af forkullede kroppe,
der lignede mennesker,
når jeg tog tøj på
ved spejlet
var det, som jeg så,
blot et afbleget,
smuldrende barneskelet,
og jeg lånte
hver eneste dag
til en skyhøj,
urimelig rente
hos banker,
hvis tomter lå øde
og osende hen,
jeg blev født som
en dækningsløs check,
jeg betalte mit liv
med mit liv,
og da fremtiden kom,
var min konto
vist spærret,
min nulvækst
til gengæld
en synlig
succes.

Illumination

Længslernes tid
er forbi,
alt er kortlagt
og anvendt
og blevet til
slidte rutiner,
man helst
giver slip på,
og alle folk
ligner hinanden,
men mest dog
én selv,
og snart
fylder man år,
og så kommer
de alle
med bukser
og blomster
og bøger igen,
og man ønsker
sig bare
en rød knap
at trykke
i bund,
det er dét,
man vil:
Lys over
land.

fredag den 7. august 2015

Sangens vinger

Englene
synger
måske,
jeg ved,
fuglene gør,
og Tom Waits
gør det også,
måske
er Tom Waits
en slags
engel,
måske
er jeg også
en engel,
måske
man blot
synger
af angst
ligesom
fuglene
gør det,
måske
man skal
være
en engel
for virkelig
at fatte,
hvor stor
angsten er.

torsdag den 6. august 2015

Dilettant

Solen
står op,
den er kølig
og sikker
i stilen,
professionel,
faktisk,
har prøvet
det før,
og det samme
har jeg,
og dog ligger
jeg her
og forsøger
at standse
den skide
alarm.

onsdag den 5. august 2015

Uvejret

driver
forbi,
og her
er vi
med visnede
roser
og svedige
ansigter,
gader,
der stinker
af galde
og pis
og en borg,
som bør
sluges
af havet,
vi danser
en udmattet
regndans
i hver vores
haltende
taktart,
men skyerne
tier som
straf.

tirsdag den 4. august 2015

Høsttid

Kornet
er modent,
og snart
skal det høstes
og males
til mel,
før det ender
som brød,
der kan
spises,
man påstår,
jeg også
er moden,
men kommer han,
manden
med leen,
får strømerne
travlt.

mandag den 3. august 2015

Little Boy

Åh,
Little Boy,
der er klar
luft i dag,
du har udsigt
til alt,
selv det
hinsides,
selv til den
inderste
celle,
til kulden
i flammen
og flammen
i sneen,
der lægger sig
i dine
fodspor,
i dag
skal du flyve,
i dag
skal du finde
en paddehat
der, hvor
du leger,
og lege
med den,
Little Boy,
du skal bygge
et sandslot
og herske
fra det.


***


Little Boy

Oh,
Little Boy,
there's a blue
sky today,
and your eyes
see it all,
see below,
see beyond,
see the ice
in the flame
and the flame
in the snow
in your tiny,
but ruinous
footsteps,
today
you'll learn
how to fly,
you'll learn
to grow
mushrooms
right there
in your
sandpit,
the meek
shall inherit
the earth.

søndag den 2. august 2015

Eksisterende til husbehov

Denne
hånd
er til,
det er
min fod,
min mund,
mit ansigt
også,
jeg har
ingen
følehorn,
til gengæld,
intet
røntgensyn,
kan ikke
flytte
bjerge
ved at
tænke
på det,
ikke gøre
postevand
til vin,
og det er
faktisk
ikke fair,
men i det
mindste
vil den
kendes
ved mig,
verden,
der står
ingen klar
i skoven
med geværer,
når
jeg lander,
ingen
sømmer
mine hænder
fast
til træ,
og selv
Lex Luthor
samler ikke
kryptonit
for at
forgive mig,
jeg har
hænder,
de må
række,
er jeg
heldig,
kan de nok
nå hen
til dig.

Bare

én gang
at kigge
i spejlet
og se
en karusse
i stedet
for dette
fortærskede
ansigt,
der vrænger
igen.