fredag den 31. juli 2015

Venter på manden

Jeg venter
på manden
på hjørnet
i regn,
mens jeg ryster
som om,
det er vinter,
og bilerne
tøffer forbi
ad den samme vej
uanset hvilken,
de er på,
jeg venter
på manden,
han kommer
med solskin
og syngende
fugle,
han kommmer
med pigtråd
og døre,
som knirker
i vinden,
jeg venter
på manden,
jeg græder
og ler,
jeg kan
høre ham
nu.

torsdag den 30. juli 2015

Himmelflugt

Mågerne
svæver sgu
fint nok,
men hvad de
end søger
deroppe,
så ender
det nok med
en fisk.

onsdag den 29. juli 2015

Banal

Jeg er
banal,
sover gerne
om natten,
betaler
min husleje,
knokler
det meste
af dagen
med henblik
på dét
og forsøger
at være
en ordentlig
kæreste,
søn
og kollega,
jeg længes
og håber
og raser
som alle
de andre,
jeg ikke
vil ligne,
men minder om
hver gang,
jeg kigger
i spejlet,
som også de
stirrer
på glasset
og kun ser
bekymringer,
klatgæld
og opgaver,
ingen
vil udføre,
alle folk skal,
jeg er ganske
almindelig,
spiser
min frokost
og skider
den ud
i en passende
kumme,
forsøger
at trække
mit vejr,
hvilket lykkes
det meste
af tiden,
og smiler
med løg på,
fordi det
gør livet
lidt lettere,
når man,
som jeg,
er banal,
så banal,
at jeg gerne
vil se det
på skrift.

tirsdag den 28. juli 2015

Kompressor

Tror på,
at alt det
forbandede lort,
som man sluger
hver dag,
synker ned
på den slammede
bund
af éns sjæl,
og vel tager det
et liv,
men jeg
tror også,
at du
en dag,
når mit legeme
er blevet
til aske,
vil finde
en rå
diamant,
du kan slibe
og hænge
på plads
om din hals.

mandag den 27. juli 2015

Gejst

Lever
endnu,
selvom tiden
får udslæt
af alt,
hvad jeg er,
alt, jeg siger
og gør,
man kan håne
min livsstil,
min smag,
mine ord,
man kan le
af min tro,
min moral
og etik,
men mit hjerte
er ikke
en kind
på en helgen,
det slår sgu
igen
og igen.

Radio stars

John Peel
hænger stadig
i æteren,
er et par
sole væk nu,
Alan Freed,
Wolfman Jack
og de andre
er længere ude
end dét,
nu skal
stjernerne
danse en
endeløs nat,
før de
rammer
rock bottom.

lørdag den 25. juli 2015

Q&A

Er du
voksen nu,
spørger du,
jeg svarer,
at håret
er gråligt
til husbehov,
benene
værker
og smagen
i munden
er bitter
som styrtregn
og tikkende ure
og savn
og forbandet
forpestet
samvittighed,
jo, men
placer mig
i sandkassen,
stik mig
en skovl,
og jeg bygger
et slot.

fredag den 24. juli 2015

Sifs hår

er gyldent,
selv tordenen
blinker
forelsket
herned,
men os
mennesker
sliber
blot leen
og hugger os
bandende
vej frem
mod endnu
en fyraften.

torsdag den 23. juli 2015

Stedserød

Det er over
Sankt Hans,
og nu standser
de snart
med at synge
om morgenen,
fuglene,
selv må jeg
fortsætte
vinteren
over igen
med at skråle
min stemme
til blods.

Flora

Her gror rødkløver,
rejnfan
og storkenæb,
isblomster også
til tider,
jeg kender
de frø,
som de tre
første sætter,
men ikke
de sidstes,
man kan
også blive
for klog.

Solen

vil slå dig
ihjel,
siger nogen
på radioen,
indeni
pønser
en celle
på oprør
mod kroppen,
og frugterne
vokser
på grenene
ude i haven,
de minder
om stjerner
på stilk,
de vil lande
på jorden,
og så
er det
efterår,
ven!

Timber

Jeg har fældet
et træ,
jeg har stadigvæk
harpiks
på hænderne,
tænker
på dronter
og pungulve,
MU og Atlantis
og stjerner,
der muligvis dør for,
vi endelig
kan se dem,
jeg tænker
på celler,
der mest
er atomer,
atomer,
som mest er
vibrerende
ingenting,
tænker på dig,
på en øde plads
uden for tiden,
jeg end
ikke selv
var til stede på,
vasker
min hånd,
jeg har fældet
et træ,
jeg har fandeme
stadigvæk
harpiks
på fingrene.

Matrikel

Du sætter
hegn op,
du tror,
at historien
gider at gå
udenom,
du skulle se,
hvad der gror
i din baghave,
se, hvad der står
for din fodende
hver gang,
du prøver
at falde
i søvn.

fredag den 17. juli 2015

Instant krimi

Man fandt liget i skoven kl. ca. 11:35. I en sort plasticsæk.

Da politiet ankom, kunne man konstatere, at der var tale om en kvinde på ca. 45 år, som var blevet slået i issen med en stump genstand - antageligvis en lysestage - og efterfølgende parteret med en nedstryger. Da offerets pung stadig befandt sig i en jakke, der også var kylet ned i sækken, kunne det fastslås, at der var tale om Ulla Jørgensen fra Malermestervej 21 i Lemvig, og en yderligere undersøgelse af emballagen viste, den var oversået med fingeraftryk. Man tog et udvalg, læssede ligresterne ind i en ambulance, undersøgte skovbunden og drog så afsted igen.

Det ringede på hos Thomas Jørgensen, Malermestervej 21 i Lemvig. Da han åbnede, stod der to betjente udenfor, som underrettede ham om, at hans hustru var død.

- Ok, sagde Thomas Jørgensen.

De to mænd fremviste den blodige nedstryger, de forinden havde fundet under en ransagning i garagen. I den forbindelse kunne de godt tænke sig at høre, om de måtte tage hans fingeraftryk.

- Ok, sagde Thomas Jørgensen.

Mens den ene politimand jævnførte resultaterne fra sækken, nedstrygeren og den nye prøve, fandt den anden en lysestage på bordet i stuen. Den var indsmurt i en klæbrig, mørk substans, som måtte antages at være blod.

Thomas Jørgensen fik læst sin rettigheder. Thomas Jørgensen blev spurgt om hvorfor, han havde ombragt sin hustru.

- Hun var træls, sagde Thomas Jørgensen.

Så blev han venligt, men bestemt bedt om at følge med ud i bilen.

- Ok, sagde Thomas Jørgensen.

Slut.

Brandfare

Sidder
igen,
hvor jeg sad,
på min røv
med en pen
i min hånd
og et stykke
papir,
der er med
på det hele,
jo værre,
jo bedre,
men selv
er jeg tør
som en gren
i en skovbund
en alt
for varm dag
i august,
der skal
ingenting til
for at
knække mig,
mindre
end ord,
faktisk,
bare
et solstrejf,
og alt
står
i flammer,
måske
er det
storladen,
stærk
poesi,
hvis det sker,
men hvad
rager det
egentlig
mig,
jeg vil
hellere
blot gå
i frø.

Farvelære

Alting
forandrer sig,
siger du,
men jeg
forsikrer dig:
Himlen
er blå,
du kan pisse
så længe,
du vil,
på den,
grøn
tror jeg
næppe,
den
bliver.

Felt

Kunne
opdigte
feer
og trolde
på steder
som dette,
der gerne
vil passe
sig selv
og er ladet
med ukrudt,
men det,
at jeg lever
endnu
er vist
eventyr
nok.

Takketale til min hjemby

Tak
for de øjne,
jeg har,
og det blik,
jeg betragter
det hele
igennem,
og tak
for mit hjerte,
min hånd
og den mund,
som jeg bruger
konstant,
tak
for lede
og længsel
og kærlighed,
tak
for den plov,
som jeg fik
ved min fødsel,
men byggede om
til en pen
og er skarp
nok for dét,
tak
for høsten
og tabet
og glæden
ved smukke,
unyttige
kornblomster,
tak
for den jord,
som jeg
går på
hvorhen,
det skal være,
og tak for,
jeg lærte
at kende
taknemmelighed,
tak!

Døde fisk

flyder med
strømmen,
det siger man,
levende
svømmer
imod den,
det siger
man også,
et sted
bløder jorden
en flod,
på det sted
holder
hjerterne
mund.

Åmanden

lurer
dernede
endnu,
som han gjorde
dengang,
jeg var barn,
og han venter
i dybet
på noget,
måske på,
at terninger
kastes
og ryger
i vandet
og den slags,
men jeg
spiller poker,
selv hajer
og havfruer
slår sig
til blods
mod mit fjæs.

Fiskene

springer

mod solen,
så grænseløs

sulten
dog er.

fredag den 10. juli 2015

Gemmeleg

At bare
én gang

blive væk
mellem sivrør

i årernes
delta.

torsdag den 9. juli 2015

Bøger

er børn,
som man sender
til søs med
en ormeædt
dragkiste,
der vil de
synke
til bunds
eller flyde
og blive
berømte
og uanset hvad
aldrig komme
tilbage
til én,
som de var,
men hvad pokker,
de er da
familie.

onsdag den 8. juli 2015

Første parket

Der står
vi så
alle sammen
på skinnerne,
spændte på,
hvor det
i grunden
skal hen,
det der
tog.

Forstoppelse

Solen
står op,
det begynder
at ligne
en dag,
endnu én,
som vil gå
og lade én
stå tilbage
med gråt skæg
i postkassen,
huller
i lommen
og flimmer
i hjertet,
jeg drikker
min kaffe
og ved ikke,
hvad jeg
vil have,
hvis jeg ellers
vil have noget,
bare
så småt
noget andet.

mandag den 6. juli 2015

Divination

Jorden
snorker
stadig
under fødderne
og drømmer
om plutonium,
vi tikker
rundt
i cirkler,
hvor vi er,
og dog
er klokken
altid
meget tæt
på midnat
eller daggry
eller når
som helst,
det passer
Gud
at vågne
op
i dyret.

Frihjul

Fremtiden
ligger
i vejkanten,
blødende,
påkørt,
om lidt rykker
kragerne ind
for at fjerne
de spjættende
rester,
så farer
de videre
ud i det blå,
som jeg
gjorde det
før i
en bulet
Corolla.

Song of experience

Du drikker
dig drægtig
med ord,
og nu
kravler de
ud på
papiret,
der ligger
de nøgne
og skriger
mod lyset
med røde
og væskende
øjne,
som helst
ikke kigger
på noget,
specielt
ikke dig,
der er gået
forlængst,
som er draget
til gyldne
paladser,
hvor visdommen
hersker,
men vågner
i morgen
i hvide,
sterile
lokaler
med sukkende
pumper,
til den tid,
min ven,
vil du mangle
en hånd,
blot én lille,
men virkelig
hånd,
som vil holde
i din.

fredag den 3. juli 2015

Purgatorium

Mormor
brændte
som regel
sit skrald
bag ved gården,
for der
stod en sodet
og rustende
tønde
fra Esso,
som sure
kartoner
og rudekuverter
røg i,
og mens solen
stod op,
stod hun der
i sin blomstrede
kjole
og kiggede på,
mens hun
smilede,
synligt
tilfreds med,
at dagen
var blevet
lidt svovl
og et frådende
flammehav
lettere.

torsdag den 2. juli 2015

Venteren

Jeg har ventet
på noget
i 40 år nu,
og jeg ved
stadig ikke
med sikkerhed,
hvad det
kan være,
måske er det
Frelserens
genkomst
i læder
og nitter
til lyden
af "God save
the queen",
og måske
er det duer
med superkløgt,
grise
med vinger
og dronter,
der pludselig
yngler
i flokke
i blokkenes
snavsede
tagrender,
måske
det bare
er nogen,
der sætter
en finger
på knappen
og blæser
det hele
ad helvede til,
som jeg
regnede med
ville ske
min neurotiske
barndom
igennem,
måske er det
ham der Godot,
som jeg tror
er et røvhul
af uset format,
men jeg ved
ikke hvorfor
og ved
ikke hvorfor,
jeg venter
på noget
endnu,
når jeg er
lige her.

onsdag den 1. juli 2015

Deklamation













Jeg har
meninger,
tror jeg,
om alt,
man bør
have en
mening om,
tror jeg,
jeg synes
lidt,
det er
en pligt
at have
holdninger,
stålfaste,
stærke,
ubøjelige
holdninger,
tror jeg,
så ændrer
man verden,
det tror jeg,
man sætter
den nærmest
på plads,
så den ikke
bliver sløv
eller værre:
Begynder
at dreje
den omvendte
vej,
mens man
ligger
og prøver
at falde
i søvn,
og det
er jeg
imod,
tror jeg,
meget
imod,
tror jeg,
hvis jeg da
ellers skal
sige min
mening.