tirsdag den 30. juni 2015

Det lukkede rum













Det er farligt
med lukkede rum,
ikke blot
fordi luften
står stille
og lugter
for meget
af armsved
og hvad som helst,
mord bliver
begået her,
smykker
og breve
med stemplet
"top secret"
forsvinder,
og dig
og kun dig
kan berøves
og myrdes
og mistænkes,
dig og så hende,
der pludselig
er der
hver nat,
denne mørke
og sirlige
skønhed
med hul
i sin ryg,
der alligevel
får dig
hver gang,
hun vil have det,
og suger
dig tør,
til din hud
bliver blankt
pergament.

mandag den 29. juni 2015

Tre haiku

Forglemmigej
står

der i græsset,
hvor tegn og

betydning
er ét.


***


Sutterne
dingler

fra træet,
det lider i

dybeste
stilhed.


***

Brandhaner,
jo, de

er røde
og nyttige,

galer dog
sjældent.

Fire vægge

Der er længere hjem
end et liv,
der er stifter i støvlerne,
glasskår i vanterne,
kogende vand under huen,
og forude venter en seng
med et låg,
kun en stor
og guddommelig hånd
kan få af,
når det først
er sat på,
men hvad pokker,
det går vel
så længe,
den dufter
af blomster.

fredag den 26. juni 2015

Partikulier in spe

Jo færre,
der er
i mit liv,
desto flere
af englene
kender jeg
navnet på,
tænker,
det er
en slags
opsparing;
så har
jeg noget
at leve for,
når jeg
bliver
gammel.

Kraftopvisning

Digte
kan godt
være drejet
i ler
eller skåret
i træ,
det er bedst
på den måde,
men af og til,
som nu
i dag,
må man
bøje hvert
eneste
bogstav
i jern.

torsdag den 25. juni 2015

Blokering

Vasken var stoppet.

Det var noget bøvl, syntes Anna.

Hun havde lige skyllet sin pande af, så det vand, der stod i den, var ikke så appetitligt, det gjorde noget.

Men pokker stå i det. Nu handlede det bare om at smøge ærmerne op og komme i gang.

Hun fik løftet risten op. Nu ikke at det resulterede i det store. Vandet blev, hvor det var. Men hun så noget dernede.

Anna fik fat i det og trak til.

Det var et gammelt kærestebrev. Eller rettere: Lige netop ikke et af slagsen. Hun husker stadig, da hun fik det. Hun græd sig i søvn hver dag i en uge, og da hun var færdig med det, lovede hun sig selv, at ingen andre skulle komme lige så langt ind, som han havde været. Anna var stadigvæk typen, der holdt, hvad hun lovede.

Under det fandt hun en legevogn.

Den legevogn, som Lars, hendes bror, havde prøvet at indhente, da den pludselig trillede ned adbakken og over vejen. Hvor der lige præcis i dét øjeblik var kommet en lastbil farende.

Lars kom ikke til at se kønnere ud efter mødet med den.

Nedenunder igen var der en sutteflaske. Hendes mor havde været meget glad for den, vidste Anna. Så var hun nemlig fri for at få babysavl og bidemærker på sine flotte bryster, hun den dag i dag stadig frejdigt fremviste i nedringede kjoler, selvom udtrykket "to femmere i nylonstrømper" beskrev dem bedst i dag.

I bunden fandt hun mørket.

Og vandet sank stadig ikke.

Tværtimod gik der hul på ét eller andet dernede, så årtiers bræk, tyndskid og saltvand skyllede op imod hende.

Hun trak sig tilbage, gjorde Anna. Hastigt.

Men flodbølgen lod sig ikke stoppe. Først vældede den op over kanten af vasken, så hen over bordet, så ud over gulvet, hvor vandstanden lynhurtigt steg.

Skidt, det er også på høje tid at lære at svømme, tænkte Anna.

Langt ude

Tag mig derud,
hvor hundene bider
og skovflåter
lurer i græsset,
hvor asfalten mangler
og klitterne hvisler
ved byskiltet,
ud, hvor man
udmåler alting,
selv intet,
en håndfuld
ad gangen.

tirsdag den 23. juni 2015

Høst

Hver sommer
blomstrer den,
hylden,
en anelse
mere perfekt
end den sidste,
jeg tror,
det er øvelsen,
det må
det være,
jeg nægter
at tro,
mine øjne
er modne
endnu.

mandag den 22. juni 2015

Jagt

Mine bedste
idéer
er dem,
som forsvinder
i buskene,
når jeg
forsøger
at fange dem,
letter så snart,
braget lyder,
og aldrig
får nippet
til skålen
med rødkorn
på loftet,
i indkørslen
ligger
det skabede
skravl,
jeg fik
form på,
på lit
de parade.

søndag den 21. juni 2015

Udenfor

er der en verden,
hvor mange folk
ønsker sig magt
for at have den,
og andre
bevidstløst
forærer den bort
til personer,
der tackler den
lige så let
som tyfoner,
kometer
og jordskælv
i øverste ende
af skalaen,
jeg er tilfreds
med at vente
på lyset
og lytte,
mens Sonic Youth
starter "Small
Flowers Crack
Concrete"
igen.

Blommetræet

Mennesker
er dumme,
de taler
om ting,
som de ikke
forstår,
til selv ordene
flygter
i hver
deres retning
og griber
til våben,
til alt
er en osende
ødemark,
næh, dette
blommetræ ved,
hvad det
handler om,
gror, som
et blommetræ
skal: Lige
lukt op
i favnen
på Gud.

fredag den 19. juni 2015

Godmorgen, Danmark,

i dag har jeg ingen ord.
Selv luften og regnen
og de smudsige brosten,
der bærer mine fødder,
har mistet al mening.
Jeg er statsløs og bange.
Jeg ved ikke mere, hvem der bor her.
Jeg ønsker ikke længere at vide,
hvem der bor her.
Det er ikke mit folk,
og er det et folk,
består det ikke af mennesker.
Der er et kryds på hver dør,
og det er malet med blåt blod.
Kun dolkhaler og rumvæsener
har blåt blod i årerne.
Kun dolkhaler og rumvæsener aner,
hvor pokker jeg er.
De skal nok få mig fundet.
De skal nok få sig møvet
helt ind i min krop
ligesom dengang i filmen,
du ved, Stjålne Kroppe.
Jeg glæder mig faktisk en del til,
der kommer en UFO
og fører mig væk, bare væk,
væk fra angsten og mistroen,
væk fra mit blod,
mine håb og erindringer,
bort fra det fremmede land,
der forlanger mit hjerte,
min sjæl og min troskab,
til døden os skiller,
helst snart.

torsdag den 18. juni 2015

Udbud og efterspørgsel

Hvis oldemor
var her,
der voksede op
i et jordhul
på heden
og levede nøjsomt
til den dag,
hun bortgik,
hvis to gange tipoldefar,
der sled kroppen
i stykker
som daglejer,
indtil han
åndede ud
på et fattighus
ovre i Ringkøbing,
var her,
hvis alle
de døde,
der kendte
til kummer
og nød,
kom tilbage
med gåsefjer,
grifler
og spidsede blyanter,
ville det nok
være muligt
at sætte
et hæderligt
kryds.

onsdag den 17. juni 2015

Nips

Ser mig selv
udefra,
ser mine
bumser
og vildfarne
hårtotter,
ser mine
grå hår
og alt
for blå,
arktiske
øjne,
der stirrer
de ting,
som de elsker,
i knæ,
jeg er bare
en ting,
er jeg,
brug
og smid væk
eller stil mig
til rette
på hylden
blandt skrøbeligt,
men dyrt
porcelæn.

tirsdag den 16. juni 2015

Brakzone













Der på
den gamle

fabriksgrund:
En rose for

glemslen
at plukke.


Brokkerne
stritter

i vejret
som hævede

sår, bløder
murstøv.


Disse
maskiner,

nu spytter
de tid ud som

førhen
produkter.


Aldrig
er jorden

så giftig,
den rette ting

ikke kan
gro der.


Hundene
kommer

her tit, graver
ben ned, de

tror vel,
de spirer.


Rågen
på tomten

forsøger
velsagtens at

lære at
synge.


Hegnet
er rustet

bort, tidsler
og bjørneklo

strutter
af længsel.

mandag den 15. juni 2015

Adel

Ser mig
i spejlet
og nyder
de grå hår,
de statelige
rynker,
det vidende
blik,
det er godt
at have levet,
er godt
det kan ses,
det er smukke
medaljer,
jeg ved,
at jeg ret
har fortjent,
og jeg håber,
jeg føler
det samme,
når øjnene
svigter
og tænderne
rådner,
når nogen
en dag
banker på
for at
slå mig
til ridder,
om så
med en le.

Groskenstræde

Engang
gik her
gråklædte
munke
på vej hjem
til bøn
og fordybelse,
nu går her
svenske
turister
med klirrende
poser
og blodskudte
øjne,
men hvad,
de vil
nok også
himle
en dag.

Huledyr

Som en indekat
sidder jeg her
ved min rude
og kigger
på saftige
fugle,
der flakser
forbi
i en verden,
jeg aldrig
vil findes i,
elsk mig
så højt,
at jeg
spinder
for dig
nok en
stund.

fredag den 12. juni 2015

Engangs

Vi går op i røg
hver og én
før eller siden,
så tænd blot
din lighter
og brænd dig
på flammen
og ask overalt,
det er det,
man vil mindes
dig for.

torsdag den 11. juni 2015

Forstoppelse

Du får ordene galt
i din hals,
og der ligger de længe
og udvikler tænder
og kløer,
og en dag
vil de indtage verden
og flå præsidenter til blods,
vælte mure
og brænde paladser af,
dig vil man finde
på fortovet,
synlig for alle,
og alle
vil gå
udenom.

Vision

Så dig
engang dér,
hvor vandene
delte sig,
døde mænd
vågnede,
vand blev
til vin,
da jeg vågnede,
stod der
et udtrådt
par gummisko
ude i gangen,
på måtten
lå dagens
avis.

tirsdag den 9. juni 2015

Hos dig

Der er hvidt
i dit rum,
der er kanter
at snitte
sig på,
der er koldt nok
til alt går i stå,
i dit rum
er du bare
et fnug
mellem tusinder
af andre,
du kalder
dit rum
for et hjem,
det er
alle tings hjem,
det er sandt,
men måske
er det derfor
jeg helst ikke
kigger
forbi.

Pragt

Jeg har
en stemme,
den gemmer
jeg godt,
den er min,
den skal vare
en rum tid
endnu,
og alligevel
hænger
du der
på din pæl
ligesom alle
de andre
og prøver
at luske dig
til den
med læbestift,
hårspray
og Photoshop.
Stakkel, da!
Hvor blev
din egen af?
Gav du
den væk
eller hvad?
Hvis du
gjorde:
Hvad fik
du så
for den?

søndag den 7. juni 2015

Person # 60

Hun lægger et æg, det er hvidt og fint, er det, det pynter på hendes reol, minder næsten om noget af marmor, hun tigger og beder til, det ikke slår revner en dag.

Person # 59

Han kræver sin plads, han vil dø for at få det, vil pisse i brønde og skide i reder og trykke på knapper, hvis bare han én gang kan se sit navn mejslet i sten.

Person # 58

Englene synger, men Birthe er hæs og vil hellere høre P3.

Person # 57

Hans skæbne står skrevet i regn, der er tørke, han drukner i syv favne sol.

fredag den 5. juni 2015

Person # 56

Spaden har ramt noget, Johnnyboy graver og graver, og der er det, selveste Camelot, nedrivningsfirmaet venter i indkørslen, snart kan der sættes kartofler.

Person # 55

Blomsterne passer sig selv, og det samme gør Inger, de findes, de gløder, mens solen går ned.

torsdag den 4. juni 2015

Person # 54

Skattefar sidder på hjemmet, og ingen vil se ham, og plejerne hader ham, som de nu plejer, selv døden har travlt, men han tæller dem, timerne, han er en lykkelig mand.

Person # 53

Parken er stor, ja, så stor, hun kan fare vild, Heidi, måske blive voldtaget, Heidi, sågar blive ædt af en strejfende ulv, Heidi, pokker til pis, at hun kender den rette vej hjem.

onsdag den 3. juni 2015

Person # 52

Kræn skælder fårene ud, de har vokset sig store nok til, at de selv kender vejen til slagteren.

Person # 51

Inger har støjet for meget i dag, der er stille i salen, hun hører dem ånde i takt.

Person # 50

En rose, man ikke kan stikke sig på, så man bløder, er ikke en rose er ikke en rose er ikke en rose, siger Henny, hun gøder med kvælstof i flæng.

Person # 49

Jonathan sidder på sædet i toget, mens alting passerer revy, han er anmelder, er han, hans øjne er svirpende leer, snart brænder man markerne af.

mandag den 1. juni 2015

Person # 48

Tude-Marie er kikset, bevares, men så går hun da ikke i kage.

Person # 47

Søren er den, alle slår til, og det slår vel til, tænker Søren, for tænk, hvis de nu slog ham fra.

Person # 46

Knallerten hoster, han føler sig syg, det er noget med benene, noget med blikket, der slører, han hamrer på motoren, hårdt, man bør aflive lidende dyr.

Person # 45

Der er noget i ovnen, hun hører det hamre på lågen, det dufter som hende, men maven har vendt sig, og snart vil det brænde helt på, det bliver hunden, som får det til aften.

Person # 44

Lis bygger sin mand om ét lem og én holdning ad gangen, entréen er spærret af skrald.

Person # 43

Jan murer en mur, så én til, så én til, han vil flyde ud uden og ende sit liv i en kloak.

Person # 42

Fyrtårnet tændes, så skibene ser, hvor han er, hvor han håber, de alle går ned!

Person # 41

Der er udsigt til storm, og Camilla har taget sit pæneste tøj på, i stuen står maden parat.