lørdag den 28. februar 2015

Lavard & søn




















Finder
mig selv
i et nummer
af Skalk,
presset ind
mellem potteskår,
flintøkser,
solhjul
og vejkors,
lidt ældre
lidt uskarp
og bleg,
men jeg ved,
at det vender
tilbage,
det hele,
når døden
er ovre,
og hylden
har blomstret
et utal
af gange
i Haraldsted
Skov.

fredag den 27. februar 2015

Ommer

Ser regnen
falde på
alt det,
jeg var,
når jeg
vågner
i morgen,
så starter
den forfra
igen.

torsdag den 26. februar 2015

Kvad til den gamle

Kære
Kong Gorm,
ædle stamfader,
nu ligger
du der
i dit kammer
som knogler
og støv
og historie,
og jeg
vil aldrig
med sikkerhed
vide,
om du
ville se
dig selv
i mig,
om du
ville kendes
ved sådan
en pjalt
af en skjald,
om du
ville give
gaver
til jul
eller kaffe
på kongsgården,
gummisko
slides på
graven nu,
højen
er tom.

onsdag den 25. februar 2015

Arkæologen

Piller
i navlen
og finder
et gult,
krøllet
kærestebrev,
gamle
hæfter
fra skolen,
en pind fra
en mælkedreng,
bæbrune
bleer og
smuldrende
sutter
og nederst
et hul,
der går
helt ned
til Kina,
åh, gid
det dog
blot
endte
der.

mandag den 23. februar 2015

Regnen

er standset,
i gaderne
ligger der
affald
og murværk
og lig,
det er helt
og aldeles
mit ansvar
at fjerne
det skidt,
men hvad
pokker,
så har jeg
da dét
at stå
op til
i dag.

El cóndor pasa

Nede,
hvor peberet
gror,
den der
rigtige
peber,
der brænder
på tungen,
der har man
bananer
og narko
og lamaer,
lamaer
gider
jeg ikke,
de spytter,
bananerne
glider
man i,
nej,
det vigtige,
det, man
kan bruge
den verdensdel
til,
det er narko
og panfløjter,
masser
af panfløjter
ligesom
ved Rådhuset,
når det
er sommer
og folk,
har en fjer på
og danser
med trommer
og vist
råber ugh
eller noget,
det er så
autentisk,
der mangler
sgu bare
en regnskov,
måske skal
vi købe en,
bare til
Tivoli,
så kan
de danse
derinde,
og så
kan vi
suge
det sted,
hvor den stod,
tør for
olie
og kaste
Guevara
og Chavez
derned,
for de larmede,
gjorde de,
værre
end salsa
og bossa
tilsammen,
så kommer
de næppe
igen,
hvis
de gør,
ligesom
peberet,
er der
vel fløjter
til dem.

Mayflower

synker,
det synker
fra Plymouth
til Dallas,
fra Tampa
til Anchorage,
hvad hjælper
bønner,
når sejlene
blæser
i vinden
ved Death Valley,
plankerne
rådner
i Floridas
sumpe
og ankeret
ruster
i Washington,
end ikke
våben
kan holde
de hajer
fra livet,
der lurer
på Wall Street
og plasker
i Pentagon,
end ikke
bomber
kan dræbe
den træthed,
der føles
i Hollywoods
stuer,
i Knoxvilles
garager,
i Detroits
forpestede
gyder,
nu kommer det,
havet,
der åd
både Argo
og Kursk
og Titanic,
nu synker det,
Mayflower,
hvor er
din Gud,
kære pilgrim,
vi savner
ham også,
nu har
vi kun
søm til
et kors.

søndag den 22. februar 2015

Unionen












er stendød,
den ligger
på bunden
af Rhinen,
og inde på
bredderne
danser
man foxtrot
til Kraftwerk
og drikker
merlot til
sin flæskesteg,
tungerne
slynger
sig sammen
i gispende
munde,
der intet
kan sige,
mens riflerne
pudses
i genskæret,
floderne
har deres
døtre,
de drukner
nu, én
efter én.

Kontraktpolitik












Borgen
er nedbrændt
for længst,
findes kun,
hvis vi
tror på,
den står der
endnu,
skal vi tro
på en løgn
af dét
voldsomme
omfang,
må nogen
dér tro
på os;
noget for
noget.

torsdag den 19. februar 2015

Professor Paradoks

Systemer
skal være
systemer,
det siger
sig selv,
at systemer,
der ikke
fungerer,
således
er færdige
med at
fungere,
især som
systemer,
fungerer
kritik som
en del af
systemet,
fungerer
systemet
pr. definition
med kritik
som en del
af sig selv,
men systemer,
der møder
kritik, holder
op med
at være
systemer,
for så er
der kaos,
og kaos
forhindrer
funktionen
i egentlig
funktion
som en
del af et
egentligt
system,
så kritik må
forhindres
i både
at være
kritik
og en
mangel
på samme
kritik af
systemet,
der ikke
kan være
systemet
foruden
kritik og
således
fungere,
kritik må
fungere,
således,
som noget,
systemet
fortærer,
idet det
fungerer,
og dog
genererer,
for ellers
vil intet
fungere,
og intet
er intet
system,
og system
må der være
på tingene,
før de
fungerer,
og dette
står ej
til kritik.

Game over

Krig er
i orden,
det mener jeg,
bare
det hindrer
en krig,
der er værre
endnu,
som går ud
over os,
for eksempel,
som kæmpes
med rigtige
våben
på rigtige
gader
med rigtige
ofre
som mor,
for eksempel,
og Hugo
og far,
jeg vil ikke
se Hugo
få hug
på en blok
med en huggert,
det mener
jeg fandeme,
nej, hold det
på tv,
det skidt,
hvor den slags
hører til
og går ud
over nogen,
der ender
som high scores,
for vold
er i orden,
når bare
det ikke
går ud
over nogen,
der virkelig
er nogen,
som Hugo
og mor,
for eksempel,
jeg mener:
Man hedder
da ikke
Hussein
eller Nonye
og er til,
det kan sige
sig selv,
ikke sandt,
og får Nonye
pludselig nok
af at dø,
skal han ikke
dø her
ved min dør,
for eksempel,
og bløde
på plænen
og minde
om noget,
der rent
faktisk findes,
og slet ikke,
da, med
en pumpgun
i hånden,
for det er
jo terror,
og terror
er vold,
ganske vist,
men modbydelig
vold,
der går ud
over Hugo
og far,
for eksempel,
så kommer han,
Nonye,
skal der
kamera op,
skal jeg dø,
så forlanger
jeg mindst,
det bliver
ligesom
på film.

Markedslogik

Giv mig
produkter,
produkter
er gode,
de skæpper
i statskassen,
statskassen
skæpper
i lommen,
men arbejde
køber jeg
simpelthen
ikke,
det koster,
og hvad så
med statskassen,
hvad så
med mig
og min pung,
der er tom
hele tiden
nej, nedlæg
fabrikkerne,
hjemsend
chaufførerne,
så kan
de klage
så meget,
de vil
over vilkår
og løn,
ingen lytter
til den slags
i Polen,
men giv mig
produkter,
det kræver jeg
fandemig
for at have
knoklet
så hårdt.

Kegler

Tror,
jeg vil stemme
på Joachim,
ham er der
kugler i,
nej, for
Johanne
er lækker,
det samme
er Helle,
men der var
vist noget
med skatten,
du ved,
så igen
er Johanne
en ungkommunist
eller noget,
hun støtter
vist STASI
med penge
og den slags,
så hellere
Lars,
nej, for Lars
kan lide fadøl,
en hel
masse fadøl
og rødvin,
der pletter
på tøjet,
og pæn
skal man være
som Thulesen Dahl,
han ser
godt ud,
dét gør han,
og så
kan han
vist nok
lide dyr,
danske dyr,
der har poter
og snuder
og sådan,
men så
er det synd
for giraffen
og flodsvinet,
altså,
hvorfor
er det mig,
der skal
afgøre
alt,
jeg vil
hellere
bowle
i dag.

onsdag den 18. februar 2015

Hundene

lader sig

begrave,
jeg står her

og gør, som
jeg plejer

Kragerne

venter i
træerne på,
vi bliver
færdige,
venter på
købmandens
sidste
bestilling,
den hjemløses
endelige
afslag
og dronningens
sidste
buffet,
de er næbbede
er de,
jovist,
men de ved
faktisk,
hvad de
skal bruge
dem til,
mens de
indfører
demokrati.

Ved siden af

Naboen kender
du da, han har
fræset din have,
han kommer med
kirsebær, hvis han
har nogen til overs,
men holder sig mest
for sig selv,
det er godt, at
han holder sig
mest for sig selv,
nu, den hyler
om natten,
hans hund,
og hans unger
har blå mærker
både på armen
og halsen,
og krydset,
han sætter,
er ikke
din sag,
hvis det ikke
er sat
på din grund,
han er bare
en nabo,
og det skal
man have,
men det bedste
er dog
når matriklen
er udbudt
til salg.

Tomme tønder land

Jorden,
jeg kom af,
var blind
og døv,
bar mine
skridt
lige så vel
som min nabos,
og slugte
enhver,
der var klar
til det,
føg vidt
omkring,
når det blæste,
og landede
gerne
bag grænser
og skelpæle,
troløs,
det var den,
den jord,
og dog
siger du,
at jeg
forråder den,
tal for
dig selv.

Hækken

er grøn,
den har
torne,
de ridser
kun den,
der vil
ind,
vil man
ind,
er der
noget
i vejen
med en
eller to
eller tre
eller alle,
der ikke
er os
og vil have,
hvad
vi har
her bag
hækken,
hvor kristtjørnen
gror,
og vi
skjuler
de brændende
kors
i en
skuffe
ved
sengen.

tirsdag den 17. februar 2015

Uden titel

Åbner ild
mod enhver,

der forlanger
en verden

i brand.

Satyren

Jeg tegner
Muhammad
fordi, jeg
kan tegne
Muhammad,
og putter
en bombe
på hovedet
fordi, det
ser sjovt ud
med bomber
på hovedet,
måske lidt
for sjovt,
så jeg prøver
med kippers,
en hel dåse
kippers
fra Netto,
det stinker,
jeg aner
det straks,
så måske
skal det være
en brødrister,
ja, mand,
en brødrister,
det vil
jeg gøre,
det gør jeg,
så smelter
den pennen,
og væk er
Muhammad,
tilbage
er bare
min hånd,
min forbrændte
og væskende
hånd, der
har brug for
et plaster,
hvem pokker
vil tegne
et plaster?

Uden titel

Op imod
væggen:

Tallerkener
smadres,

som ingen
har rørt.

Digtet

har sat sig
i sofaen,
så kan
jeg sidde
på gulvet
og fryse
imellem
de knuste
tallerkener
og krøllede
løsark
og vente på,
ulvene
kommer.

søndag den 15. februar 2015

Hestene

bides
når krybben
er tom,
er den
fuld,
vil de
bruge
geværer.

Filosofi

Katten har
endnu en gang
sagt det bedst:
Jeg er til,
jeg er kærlig
og derfor
bevæbnet til
tænderne.

lørdag den 14. februar 2015

Tonus

Vi var
helt stille
i går
ligesom
skoven
og krattet
og havet,
vi var der,
vi så på
hinanden,
vi trak
vejret ind
ganske
roligt,
vi åndede
tordenskrald
ud.

fredag den 13. februar 2015

Rundgang

Så går
vi rundt
om en
enebærbusk
og en
majstang,
en gravko,
en guldkalv,
et kors,
vi må
bære og
hænge på,
grøden
er altid
for varm,
lad blot
katten
om den.

torsdag den 12. februar 2015

Fata Morgana

Alting
er gråt
udenfor,
og det
suser,
og bilhjul
og træer
går i ét med
hinanden,
og ude
på fortovet
står der
en kvinde
i gult,
hun har
noget
i hånden
og kigger
herop,
hendes
ansigt
er blegt
som papir,
det står
skrevet,
det hele,
i blod.

onsdag den 11. februar 2015

Hunden

har lagt sig

for enden
af sengen,

men jeg har
da kat?

Lignelsen om Spontaneous Self Combustion Guy

Der fandtes engang en mand, der hed Spontaneous Self Combustion Guy. Det vil sige: Han hed egentlig Kjeld, men det hængte han sig ikke i. Det andet navn gav meget bedre mening. Og så lød det tilmed specielt.

Allerede som lille opdagede han, han var noget særligt. Når som helst han ville, kunne han nemlig tage form af en flamme.

I de år blev han mest betragtet som irriterende. Talrige var de forældre i byen, som rasede, når deres sønner eller døtre kom hjem med vabler på hænder og skuldre efter at have leget med ham, og da han til sidst havde brændt læberne af sin mor, mens hun forsøgte at give ham et godnatkys, stavrede han ud ad fordøren uden at se sig tilbage.

Cirkus var i byen, og da Spontaneous Self Combustion Guy ikke havde andre steder at gå hen, viste han det, han kunne, til direktør Dom Perignoni. Perignoni blev ellevild og tilbød ham straks en plads i rædselskabinettet på den betingelse, at han holdt sig langt væk fra teltdugen.

Spontaneous Self Combustion Guy blev ved Cirkus Panini i tyve år. Undervejs så han hele verden og tjente svimlende summer ind til direktøren, der blev som hans anden far. Naturligvis uden de var på krammebasis eller noget. Men da Spontaneous Self Combustion Guy blev helt voksen, fik han en stor check, han kunne gøre med, hvad han ville.

Den viste han til cirkusprinsessen, han var blevet forelsket i, og spurgte, om de skulle løbe bort sammen.

Det syntes hun, de skulle.

Spontaneous Self Combustion Guy blev så lykkelig, at det snart var slut med dét. Og med Cirkus Panini og Dom Perignoni.

Men han havde sin check, og for den købte han det største hus i den nærmeste by. Og når man gør det, bliver man borgmester.

Og borgmester Spontaneous Self Combustion Guy var en fornem borgmester. Ingen, der trykkede hans hånd, glemte det nogen sinde igen, og ingen turde sige ham imod, når han holdt sine brandtaler.

I hans tid skete der store forandringer i byen.

Kopien af Eiffeltårnet i 100 % økologisk vingummi syntes mange blev ulækker efter et regnskyl eller to. Den firesporede motorvej ned til Brugsen var der også delte meninger om. Men selv torvet fik han lov til at bygge om til et gigantisk æskebæger uden at møde den store modstand.

Handlekraftig og viljestærk var han. Nogle mente, han burde gå til valg og blive præsident og styre hele verden. Det lød godt, syntes Spontaneous Self Combustion Guy, så det gjorde han. Og vandt.

Fra alle mure vajede der bannere med hans ansigtstræk. I alle gader marcherede folk i flok og lavede flammehilsnen op mod himlen. Og uden for den nye hovedstad var man allerede ved at bygge en stige op til Månen. Af smør.

En dag lå der et brev på bordet i hans kontor. "Til Præsident Spontaneous Self Combustion Guy", stod der på det.

Det var fra hans mor.

"Hvad er du?", stod der i det.

Det tog stuepigen det meste af en uge at feje så meget aske op fra gulvet.

tirsdag den 10. februar 2015

Jætten

Vender
mig om
for at blive
en støtte
af salt,
et solidt
monument
for den
brændende
by, jeg
blev født i,
tag drømmene
med jer
til helvede,
hvor de
har hjemme,
til forår
vil køerne
komme
og slikke
mig fri,
så vil
regnbuen
lyse
igen.

Intervention

Strunge har
været her,
Strunge
har sagt,
at jeg skriver
ad helvede til
lige nu,
at jeg minder
om Baidel
og Andersen
med mine
knæk
kede linjer,
at englene
ikke kan bo i
så prunkløse
stuer
som mine,
at stjernernes
dans
over taget
på huset,
jeg bor i,
er kold
som en tv-skærms
flimren
om aftenen
i forstaden,
Strunge
har ret,
men de blomster,
jeg lagde
på graven
i går,
før jeg
fangede
bussen
mod Husum,
var
fandemig
til.

mandag den 9. februar 2015

The eternal

Så mødes
vi, Ian,
igen
på en
kold dag
i februar,
blege,
forkomne
og knapt nok
til stede
blandt alle
de rullende
hjul,
der har
kurs mod
den afgrund,
vi begge
har set,
du har
smøger med,
har du,
af mærker,
jeg ikke
kan genkende,
jeg har
en halv
flaske snaps
og en
snurretop
gemt i
en pose
fra Netto,
og så kan
det skingre
og skurre
så meget,
det vil.

søndag den 8. februar 2015

Fiat lux

Der
blive lys
og confit
de canard
og Chablis,
høje glas
af krystal
og det nyeste
sæt fra
Armani,
mens ruderne
smadres
på gader
i verdener,
der aldrig
var til.

fredag den 6. februar 2015

Skitse med husdyr

Der ligger den,
katten,
så fremmed,
den er,
den har pels,
den har kløer,
den har hugtænder,
knivskarpe sanser
og vilde
reflekser,
vi ligner
hinanden
som ild
ligner vand,
og alligevel
ligger
den der
og vil nusses
af mig,
fandeme,
mig! Der er
mere
end
kærlighed
til.

torsdag den 5. februar 2015

Arkitektur for begyndere














Starter fra
bunden af,
den kan
da bære,
så fylder
jeg på,
til det minder
om noget,
så pynter jeg
på det,
til alt
blændes ud,
og så
står jeg
alene
på toppen
og smasker
i sol.

Gry













Solen har
rejst sig
fra sengen
og trisser
omkring
mellem tagene,
drømmende
døsigt
om ting
af den slags,
sole drømmer
om, alt,
vi behøver
at vide
om dét,
er, den
lyser
endnu.

onsdag den 4. februar 2015

Pulver











Vågner,
og verden
er dækket
af benmel,
i haverne
prøver
de små
at få form
på et fravær,
i skellene
strinter de,
hundene,
tænderne
glimter
et sted
bag min
elskedes
smil.

tirsdag den 3. februar 2015

Sneen














har lagt sig
til rette
i haven
og venter
vel blot
på at tø,
jeg har
fødder
endnu,
jeg har
arme
og hænder,
og vel
kan det
smelte,
mit hjerte,
og blive
som smør,
hvis man
varmer det
grundigt,
og vel
er min næse
så lang
som en
gulerod,
vel er
mit blik
sort som kul
men jeg
tror dog,
jeg skal
noget andet,
når foråret
kommer,
end bare
at blive
til vand.

mandag den 2. februar 2015

Dramaturgi













Togene
afgår
til andre
folks tid,
og så
står du
og venter
med tørre
buketter og
hængerøvsbukser
og tænker,
du er
en roman,
i det mindste,
som nogen
bør skrive,
en bestseller,
faktisk,
med billeder i,
der kan blive
til fin
celluloid,
du er
faktisk
Jack Nicholson,
faktisk,
og pengene
værd,
hver en øre,
og regnen
i håret
et oplagt
eksempel
på blændende
scenografi,
men nu
kommer
de næste,
og så
er du
nothing
igen.

søndag den 1. februar 2015

Notifikation

Gå dog
forbi,
der er ingen
herinde,
kun støv,
der skal
lægge sig
efter
en fest,
der er omme
forlængst,
og et gulv,
der skal vaskes,
maskiner,
der blinker
i mørket
og burde
gå ud,
før de æder
al strømmen,
de kommer
fra Bauknecht
og Vølund,
jeg kommer
fra Mars
er der bøger,
som siger,
det tror jeg
er sandt,
og måske
er jeg hjemme
på ferie
i dag,
men i morgen
er dørene
åbne,
så brygger
jeg kaffe
at spilde
på jorden
og dig,
hvis
du vil.