torsdag den 28. juli 2011

Strejf




















Jeg blev ramt
af en bil,
der var long drinks
og rasler
og bordbomber,
syningen gik
i din kjole,
i pisrenden
ude på lokummet
flød der en rose
af plastic,
de spillede Guns
og Nirvana,
min kind
var en slagmark
af udtværet
læbestift,
gulvet
var glat,
jeg blev ramt
af en bil.

Tågen er tæt nu,

og vi låser døre
så intet,
der ligner os,
pludselig tager form,
vandrer ind
og forlanger en bopæl.

Buddha igen

Nogen
har sat

en næse
af pap

på hovedet
af Buddha,

der ler os
en ørkenstorm til.

onsdag den 27. juli 2011

Bådene

















Når der løb hastige strømme
af regnvand langs Hjortgårdsvejs
fortove, skete det, at der
røg skibe af foldet papir
ned i kloakken. På dem
hvilede husenes sokler.


(til "8600 Silkeborg")

Massey-Ferguson
















Traktoren holdt farfar akkurat
samlet med tykke lag hobbylim,
ståltråd og tyggegummi; alt,
der kunne skærme for motorens
hosten i solen og regnen, så
skovbrynet blev, hvor det var.


(til "8600 Silkeborg")

Værk

Stabler sten og rører
mørtel sammen til en sokkel,
jeg kan stå på, om du vil.
Jeg samler vægt nok til
at holde genfærd nede.

mandag den 25. juli 2011

Aften














Byen svinder ind,
der lægger færger til
ved Istedgade, busser
kører fast i store
ravneflokke lige
øst for Langebro,

vi sidder på caféerne,
mens borde ryddes
ét for ét, og taler
om det store land mod vest,
der vokser hver dag.

søndag den 24. juli 2011

Fire elegier














I

Da du blev lagt i jorden,
var det nyt,
det der med simpelthen
at lægge folk i mulden,
lukke til
og aldrig se dem mere,
og jo, jeg græd,
jeg så det som en borgerpligt,
velsagtens,
men den kolde klump i kisten,
du var blevet til,
skulle bare ud af vagten;
i privaten
stod der to glas klar,
transistoren
var tændt.

II

Da du blev lagt i jorden,
var det hjertekirurgi
på skyhøjt plan:
Du røg i ovnen
med min unge, stærke muskel,
mens en udtjent, flosset bælg
fordelte iskrystaller
under brystet på mig,
kun et forår
i en verden,
du var ufødt i
kunne tø.

III

Da du blev lagt i jorden,
var der overtrukket,
banken sendte breve til en mand,
som ikke fandtes,
og den hånd,
der bar din kiste,
var usynlig.
Du kunne sagtens ses,
du lignede
næsten mig.

IV

Da du blev lagt i jorden,
var der fugtigt grus på kirkegården,
farverne på buskene var damme,
man kunne synke i for altid,
klokker slog og hvaler sang
i store skarer over kornet,
kloden skabtes om
en skovfuld jord
ad gangen,

jeg
gik
hjem.


(løst inspireret af "Going to Your Funeral Pt. I + II" fra Eels: Electro-shock Blues (DreamWorks, 1998))

() - til A.P.
















I

Hjøllien ruster
bag laden,

gardinerne
blafrer i stuen,

på marken
går kornet
på knæ.

II

Døren
er åben

ved
kaffetid,

køkkenet
er tomt.

III

Rotterne
pusler

i stalden,

på loftet
kun englene.



(Note: "Hjølli" er østjysk dialekt for "le")

lørdag den 23. juli 2011

Monolog for varmluftballon

I marken jeg føle
og slubrer i søle,
jeg en bajer vil køle
og høre urokser brøle.

Mine klassikere jeg kende,
uvidende frænde,
selvsagt det vil hænde,
at jeg med mit lysende geni dig vil blænde.

Petrarca og Dante
pisser i munden på Svante,
og min aldrende tante
har selv sagt, at jeg kan det.

Jeg er jo Poeten!
Min glorie, har I set den?
Hvis ikke du vil stå tilbage med beten,
så stop dog kareten

og lyt til mit Kvasidansk, vist,
spækket med visdom og dannelse fra kælder til kvist,
og er du ikke overbevist,
er det bare fordi du er racist.

I marken jeg bie
og venter på stolt op af den danske andedam at opstige,
men hvad skal jeg sige,
hvis nogen opdager, at der kommer mere evighed ud af røven på en kvie?

Kaptajn Arkana




















Jeg er Kaptajn Arkana,
et vandrende udbrud
af lava og mana,
jeg antænder alt, du
kan sige, som fænger,
og alt, som er urent,
du gør, se, det svinder
og flammer og knitrer
og hænger, jeg venter
i kroge og lurer bag
skærme, jeg lytter og ser,
til jeg kender min bærme
med sikkerhed, rejser
mig op for værne den
lille rest evighed,
der er tilbage, med vold,
om nødvendigt, er kold,
mens du oser og asker
elendigt, og damper
så af, som om intet
er sket, og det er
der jo ej heller.
Vel? Ret beset.

fredag den 22. juli 2011

Røgen
















driver stille
ned ad gaden,
ingen ved
hvorfra,

og lægger
sig
i senge,

pakker
drømme ind
i blege,
stærke
arme.

Grottesang
















Jeg søger mit skjul
i den hujende mængde,
jeg letter på skyer
af toner og sprit,
men selvom min hud
stemmes op som en guitar,
så kværnes der løs
uden håb om respit.

Jeg klæder mig fint
på i nye aviser
og før, jeg når frem,
er jeg atter på vej,
men bag trykkens stempler
og under den skoldhede
motorhjem kværnes
der løs kun for mig.

Jeg danser i regnen
og tørres af vinden
og renses af ilden
for dødt, mørnet ved,
men stadigvæk, under
de duftende plæner,
fornemmer jeg noget,
der kværner et sted.

torsdag den 21. juli 2011

Sprint















Du løber for livet langs søerne,
ind gennem buskene, ud mellem bilerne,
ænderne flygter, og hjortene springer
til siden, og cykelhjul bremser og vælter,
og lungerne hviner og hvæser og hviner
og hvæser og hviner, og benene smelter
som søjler i skybrud af syre, og ansigtstræk
driver mod jorden i strømme af saltvand,
og ånden, du mærker i nakken, er ikke
en luftning af mynte og følfod, og hvert
skridt, du bringer dig foran dig selv,
haler ind på dig bagfra i slow motion.

Hangar












Her kommer flyet, brum brum,
lille ven, se, nu lander det, nam,
og her kommer et nyt, brummebrum,
hvad der er, det er bare en jet, ja,
en Boeing, hov, se, der var tårnet,
stik tungen ind, skatter, du spilder
det hele på maven, ja, se, det var bedre,
nu kommer der ét mere, wroum, og det kaster
en bombe, og nu er den nede i maven på dig,
slap dog af, det er mad, det er bare lidt
paddehat, pusser, det plejer du godt
at kunne lide, det var godt, nu er alting
i orden igen, bare ét til, en hel eskadrille,
Flight 19 med kurs mod Fort Lauderdale,
gab, nu er radaren tom, hør, hvor
solsorten synger, den ved, at
vi snart skal i seng.

Lebensraum














En for en slukkes
der lamper i huse
omkring os, der

uddeles smykker
og bortsælges bøger
og ophugges senge
og udsmides fotos

og herude udtyndes
bilerne hastigt,

om lidt kan vi pisse
på vejen i fred.

Tryk på knappen
















Månen er fuld, og det er ulveflokken også:
Man klæder sig streetwise på for at te sig som en tosse
ligesom resten af rosset, der hyler til hinanden
over sumpe af asfalt, der' forladt af Gud og Fanden,
og man slår sig for panden, mens man sniffer vejens striber.
Den fører ingen vegne hen, men hjælper, når det kniber,
fylder hver forbandet fiber op til randen med trotyl,
for i aften er der abefest i Tjernobyl.

Dit ansigt smelter ned, for du er kejseren af Kina,
er ramt af Downs syndrom, mens du kigger hen ved siden af,
hvor du drukner i en bølgegang af parfumeret kød
og tigger som en olding om en nådig død,
og det ender, som det plejer, i en sky af gåsefjer,
og du er hjemme, men du aner ikke hvad, du laver her,
og hun forsvinder ud ad døren uden tak og uden skyld,
for i aften er der abefest i Tjernobyl.

Du vakler ud af sengen, der er vand i din reaktor.
De andre kører Formel 1, men du har kun en traktor,
kiropraktor skal der til, men du har brændt din jord
og intet i dig siger mere, du bør bedrive hor.
Ok, du bruger ord og trækker længe i din snor,
men du er stor nok nu, der kommer ingen kære mor
og trækker for og fylder huller op med Kodimagnyl.
Tryk på knappen! Mere abefest i Tjernobyl!

onsdag den 20. juli 2011

Bare dét,




















at nogen
har sat Buddha
ud i haven,
ud på fliserne
blandt potteplanter,
hundekurve,
liggestole,

bare dét,

hver dråbe regn,
der falder,
er fortjent.

Skarntydesaft













Da Sokrates var til,
var luften klar,
og floden blød
af kraftig grøde,
ulve jagede i kobler
under tempelsøjler,
stærke, til at se,
og selv de største mænd
kunne dø af lidt
skarntydesaft.

Da Baudelaire var til,
var gaden rød af blod,
og himlen rød
af englefjer i flammer,
der var krudt
i både hytter
og palæer,
og selv digterne
blev høje
af skarntydesaft,

og nu, hvor jeg er til,
er rummet fyldt
med døde øjne,
djævle rager
rundt i blinde
i reaktorkerner,
bødler leger skjul
bag slør af plastic,
ingen her
er ikke mætte,
til de kvalmes,
af skarntydesaft.

tirsdag den 19. juli 2011

Værn

Jeg har aldrig drukket stive shots
med Hemingway på Cuba.
Jeg har aldrig røget opium i Paris
med Baudelaire.
Jeg har aldrig reddet Borges fra en
angrebslysten puma.
Jeg var andetsteds, da Lorca blev skudt
ned af Francos hær.

Jeg har ikke bollet Blixen i en
himmelseng nær sundet.
Jeg har ikke frådset tyreblod
med Rifbjerg i Madrid.
Jeg har ikke vandet Brorsons skønne
rose, der er fundet.
Jeg har ikke sagt til Bukdahl, at
han rager mig en skid.

Jeg er korte glimt på gaden, fri for
både horn og glorie.
Jeg er kommet af et tomrum, til et
tomrum skal jeg hen.
Jeg er plottet, før det stivner, dør
og bliver til en historie,
og jeg graver volde rundt om mine
drømme med en pen.

Venter

på himmelmalm,
ædelvand,
glimmervejr.

Venter
på sølvstænk
og guldtænder,
marmorhud.

Venter
på træer
af krystal,
som kan bære
min vægt.

mandag den 18. juli 2011

borte tit tit

jeg forskubber jeg træder i stedet for det
der bliver flyttet og træder i stedet for
andet igen og jeg rykker mig videre indtil
jeg vender tilbage og stadigvæk bare erstatter
en ting der er undsluppet kald det ved navn
og jeg lystrer jeg kommer og nu er du væk

søndag den 17. juli 2011

Ingen spiser

bærrene på
kirkegårdens
træer,

kun fugle
pikker løs
og trækker
så mod syd

og bygger
reder der.

lørdag den 16. juli 2011

Frugt

Du kan plukke
solen nu,

stræk
bare hånden ud,

min lille ven,
min elskede,
min bror,
min kammerat,

og du
vil gribe os

og lyse
som en saftig
appelsin

i mørkets
stille,
svale
krone.

fredag den 15. juli 2011

Gyllen










Når jeg
hjalp farfar
i stalden,
og noget
skulle ud,
sad vi bare
på hug
foran renden
og blandede
affald
med alle
de brølende
kvier,

her vidste
man godt
hvad,
man var.


(til "8600 Silkeborg")

Panthera leo











I Paradisets Have
skulle løverne
have græsset
ligesom fårene.

De omkom
nok af sult
og fór
til himmels.

Koncentration

Hvis
bare

mit
blod

kunne
brænde


livligt

som
harpiks.

Album - til Anker Pedersen




















1

I køkkenet fortæller farfar om dengang, hvor oldemor og ham besøgte tipoldefars gård ude i Grølsted. Hvordan de kørte hele vejen fra Låsby i hestevogn, hvilket tog en god dags tid, og blev mødt med solid bondekost og en varm seng. Men det, der til sidst får ham til at smile, er mindet om kjolerne, skjorterne og lagenerne, der dansede i vinden på tørresnoren omme i baghaven.


2

Efterårspløjningen er gået i gang. Jeg sidder på farfars ene lår, og med det andet styrer han speederen på sin Massey-Fergusson. Regnen trækker lange striber ned ad ruden, og det sker, at de tunge dæk laver spin i den opblødte jord. Men han synger så højt, mens han drejer på rattet, at kragerne trækker mod syd, og anemonerne begynder at spire i starten af oktober.


3

Farfar vender hjem til Låsby efter en tid i Livgarden. Med sig har han billeder af sig selv i bjørneskindshue og et vældigt godt renommé mellem pigerne i byen. En af dem er Esther, som er datter af en cykelhandler i Kongstrup, og en lang, varm sommer går de rundt arm i arm med sommerfugle i maverne uvidende om, at de en dag skal blive til støv på en spraglet, flygtig vinge.


4

Værkstedet er farfars allerhelligste, og døren er altid åben. På væggen hænger der et billede af Dronning Margrethe samt et fidusmaleri af en stråtækt gård med mudrede pløjemarker og stynede popler. På arbejdsbordet ligger bunker af søm, ståltråd, twist, værktøjer, dåser med kit og gamle avisudklip stablet op ved siden af friske frugter fra haven, en lettere stribet kaffekande og en skrammet transistor, som altid er stillet ind på P1. Rundt omkring står der halvfærdige projekter af enhver art: Træblokke, som er ved at finde ind til en skulpturel form, kun farfar fornemmer, og endnu ganske rå manglebrædder, som enten skal sælges eller foræres til familien. Når han står her, taler han om alt og intet, men altid på en måde, hvor man aner, at han er ved at nærme sig noget væsentligt. Og en dag, jeg kommer derned, har han lavet en flitsbue til mig. Er temmelig sikker på, at han ikke engang har tænkt over, jeg er skytte.


5

Esther og farfar har lige købt Vestergården i Voel. Syd for grænsen dingler der jøder i gadelampernes gasskær, og landegrænser, de fleste har taget for givet, blændes pludseligt væk af blitzlys. Her i stalden er der kun flagermuslygtens ujævne flakken hen over halmen og køernes brølen, som med ét føles umådeligt skræmmende og fremmedartet, fordi den nu tilhører dem.


6

Vi ligger i hullet på gravhøjen og stanger tænder med hvert vores tørre græsstrå. Efter et stykke tid falder vi i søvn. Neden under os ligger der ældgamle potter med aske fra stormænd, vi sikkert stammer fra, men som ikke engang farfar kan huske navnene på længere. Over os brænder solen himlen helt klar og blå som glasur. Vi ligger her og følger vores vækst mellem klynger af torskemund og klokkeblomster.


7

Gården skranter. I forvejen har farfar lånt penge af oldemor og oldefar til købet, og nu har han lånt 5000 mere til driften. Det er mange penge i 1940'erne. Ude i køkkenet sidder Esther og laver regnskaberne, mens hun tørsteger flæsk i ovnen. Ovenpå sover karlen, som han ikke kan få det over sit hjerte at fyre. Udenfor gynger lille Karen under kirkebærtræet i en kjole, der ikke er så flot som den, hun fortjener. Søvnen vil ikke tage fat, så farfar står op, griber sin hakke og går ud i kartoffelbedet for at fjerne udkrudt. Esther smiler, mens han går ud i gangen for at tage sine røjsere på. Men af bjørn, dét lugter de ikke.


8

Jeg sidder på høloftet, mens farfar deler kraftfoder ud til kvierne under mig. Nu står han lige under lugen, og med et latterbrøl lader jeg mig glide en meter ned for at slynge mine ben omkring halsen på ham. Han farer op, verfer mig resolut ned på gulvet og giver mig den mest skræmmende skideballe, jeg har fået i mit liv: Som en flodbølge fra oceaner, der har stået stille i tusinder af år. Helt blank går jeg ind til min farmor. Hun snakker om stammer og grene og ting, som kan knække, og noget.


9

'67 kommer med langt hår og langt korn og lange blikke hen over bakkerne mod verden. Skal bækken stemmes op for blot at oversvømme engene, eller skal den have lov til at flyde direkte ud i Gudenåen på vej mod Randers, Århus, København? Hans mor er død, og sønnen henter Hendrix ned fra Radio Luxembourg. Pærerne myldrer på træet ved gavlen, og alt, han kan gøre, er at spise løs, så vægten af dem ikke river muren ned med sig.


10

Far og mor er gået fra hinanden. Far er flyttet ind til Silkeborg, og her står vi tilbage i en osende hustomt. Hunden tuder, og det samme gør vi, mens der falder sne udenfor i stride mængder. Gården rundt om hjørnet er kontinenter, ja, klimazoner væk, men en dag i januar vågner vi til et nyskovlet fortov.


11

Farmor er død, og vi er til gravøl. Ud over nogle få, udvalgte ting er alt, der prægede hendes hverdagsrutiner, ryddet væk. Kalenderen er vendt om på en ny, blank side. Farfar er 88 år og spiller falsk på harmonika, selvom han ikke selv kan høre det. Takten er god nok.


12

Jorden er solgt fra, og rideskolen har bygget et par kæmpemæssige haller oven på det, som før var overtromlede kæmpehøje og pløjemarker. I stuehuset sidder farfar stadig og tager imod med åben fordør. Er han ikke hjemme, er han ude for at nusse hestene under mulen og se dem strække ud. Og han holder muldvarpeskuddene i køkkenhaven fra livet ved at hælde sit eget gærede pis ned i hullerne. Om natten kan han høre de små poter arbejde ivrigt under gulvet.


13

Krammere og farfar rimer ikke. En dag i køkkenet har han betroet mig, at han ikke synes, det er en naturlig måde at have kontakt på. Og så står jeg alligevel lige pludselig her og omfavner den forvirrede gamling, til han holder op med at gøre modstand og giver efter. Vi ved begge to, at det kun er denne ene gang: Ét liv, ét knus. A man's gotta do what a man's gotta do.


14

Farfar ringer til sin datter midt om natten, dybt forvirret. Han siger, han kan høre Esther gå rundt inde i stuen, og at han er bange for at gå derind. Hun vil fortælle ham noget, og han er ikke klar til at høre det. Samtalen afbrydes. Datteren slår den hen som en drøm. Om morgenen finder hjemmehjælperen ham på gulvet.


15

Der er høj sol og frostvejr, men i opholdsstuen på plejehjemmet er der stille. Farfar sidder i sin kørestol, lam i den ene side, og taler forvirret om marker, der skal sås, og blodårer, som skal slibes over. Han genkender mig som "ham henne fra huset" og smiler. Så får han øje på stjernen over Fårvang og kigger måbende op mod den som om, der er noget, han prøver at forstå.


16

I køkkenet fortæller jeg ham, at jeg har været ude at besøge de slægtninge, som bor på tipoldefars gård i dag. Farfar siger, at de havde forsøgt at kontakte ham for nogle år siden, men at Esther ikke gad at have dem rendende. Nu lægger han planer om at rulle derud på sin pensionistscooter, koste hvad det vil. Der er god mad derude, ved han. Og en varm seng. Og lagener, der blafrer.

torsdag den 14. juli 2011

One size















Første gang
jeg stod
ved Strunges gravsten,
var jeg
alt for lille,
gemte mig i hækken med
min spurvefjer,
der klattede i sneen.

Anden gang
jeg stod
ved Strunges gravsten,
var jeg
alt for stor,
og al hans aske
kunne være
i min ene sure støvle.

Tredje gang
jeg stod
ved Strunges gravsten,
passede
min skjorte
ligesom natten, der sank
ned og faldt
til ro på Assistens.

onsdag den 13. juli 2011

Severn blues - til Richey Edwards




















Tågen over Severn Bridge
er tung, og folk bliver
mindre og forsvinder her,
mens motorcykler tøffer tomt
i pytter på parkeringspladsen.

På den anden bred er himlen
høj nok til, at stjernerne
kan lyse lige så længe, det
skal være, uden brændsel.

Rævene















rører sig
i krattet,

og æblerne
modner
på grenene,

det er
så klart
i oktober,

men stadigvæk
ligger jeg her
på min bare plet jord

og forsøger
at spire,
beredt på at blive til

hvadsomhelst,
også
til ingenting.

Snegle
















i det
våde græs,

strømme
med en
bopæl.

tirsdag den 12. juli 2011

Trans

Faldt i søvn
på toget

for at
vågne

i en andens
drøm.

Klatrer i træet

og ikke med himlen for øje,
men blot for at vælge den gren,
jeg vil sidde på, når jeg fortærer
mit æble og føler mig lykkelig å dåm.

mandag den 11. juli 2011

Regnvejr














Vi venter på regn
under hullede tage
og ujævne kroner
og svedfyldte hætter.

Vi venter på regn
bag ved mørnede mure,
i slingrende busser,
på gyngende broer.

Vi venter på regn,
mens vi knuger den elskede,
falder i flasken
og vender os rastløst i drømme.

Vi venter på regn,
og i øjnene
summer det sete
elektrisk.

Det er efter Sankt Hans,

og fuglene tier som om det,
der gav dem en grund til at synge,
forsvandt op i røg på en tør bunke kvas
fulgt på vej af en troldefloks
skurrende, hånlige brægen.

twinphony







´






sugar hiccup, hiccup, hiccup,
violaine, violaine,
peppermint, pepper tree, peppermint
tree-like feet like fins like feet like fins
like whales tails wails tales, tiny, tiny dynamite,
aikea-guinea guinea pig-like feet
like fins like feet like fins like feet
like calfskin smack,
pale clouded white and orange appled cherries,
cherry coloured funk and bluebells,
blue, blue, blue bell knoll, bell, bell, bell,
dewdrops, pearly dewdrops drop like dewdrops,
iceblink luck, blink, blink, frou-frou like foxes,
frou-frou foxes, summer fires,
feet like flames like feet like sugar,
hiccup, hiccup, sugar hiccup.


(opbygget af opklippede titler på Cocteau Twins-numre/udgivelser)

søndag den 10. juli 2011

Monumenter














Ligesom mange gange før
tog vi ned til stranden,
hvor vi satte vores fodspor
i det våde sand blandt døde
fisk og vandmænd, mens vi
ridsede hinandens navne
ind i hvide søjler.

lørdag den 9. juli 2011

Kluns














Ude i grøfterne
klunsede vi,
hvis vi havde en time
til overs,
og hvis vi var heldige,
fandt vi,
blandt krøllede dåser
og hullede poser
og mudrede hjulkapsler,
blade med voksne
i mærkelige situationer,
men siderne
klæbede sammen,
som oftest,
og gik fra hinanden
i hænder,
som ikke var tomme
endnu.


(til "8600 Silkeborg")

Solen

stiger kluntet

som en
dranker,

spilder sjatguld
overalt.

torsdag den 7. juli 2011

fraktur

der er revner i fliserne vejbred og græs skyder op af og til også hænder fra folk du har kendt eller sveller fra jernbanen gennem din hjemby de fører til helvede nu og du ved det men stadigvæk standser du op for at checke om også dit hoved snart bryder cementen

onsdag den 6. juli 2011

Obstruktion

skriver fordi der skal stå noget gerne i vejen
for andet som dermed er nødt til at hænge i
luften så tungt og alligevel ude af syne at man
må begynde helt forfra og skrive fordi der
skal stå noget gerne i vejen for andet som dermed
er nødt til at hænge i luften så tungt og
alligevel ude af syne at alting umærkeligt er ophørt

tirsdag den 5. juli 2011

som nu hannibal
















se mig, mor, jeg hænger her i træet,
skal jeg kaste dig et æble,
se mig, mor, jeg klapper tyren,
skal jeg hive den i hornet,
se mig, mor, jeg drikker ovnrens,
vil du osse ha en smule,
se mig, mor, jeg slikker solskin,
ka man dø af det, hva s....


(til "suicide nation")

mandag den 4. juli 2011

som nu aage




















den er lavet på champignon, siger jeg jo, henny,
jeg ved, hvad jeg samler, du tror heller aldrig på noget,
jeg siger, din kælling, jeg æder den selv, gør jeg,
så kan du bare gå sulten i seng, ja


(til "suicide nation")

søndag den 3. juli 2011

som nu morits















Jeg er Morits. Morits Schleppengrell.
I kender mig fra bladene, har set mig
på den røde løber tusindvis af gange.
Jeg har givet hånd til Mærsk McKinney
Møller, kysset dronningen på kinden,
spiller golf med Herskind-Jensen, vores
statsminister håber jeg, I ved, og jo,
modellerne er mange, nemme, villige,
når bare pungen bugner, som min gør,
og er det ikke nok, kan villaen i
Hellerup få selv den største isklump
til at blive blød i knæene og vride sig
i sengen som en killing. Jeg er lykkelig,
det er jeg. Jeg har alt. Jeg har min
kælder med Bordeaux, jeg har en lækker
garderobe, jeg har havudsigt og sommerhus
i Spanien. Jeg har Kombiplex, det livsværk,
som min salig far fik bygget op, og folk,
der styrer næsten alt til hverdag, så jeg
aldrig bliver svedig. Min samvittighed
blev dræbt på Herlufsholm, men godt for dét,
den er et levn fra gamle dage. Ja, det mener
jeg. Men når folk tager afsted, og vinden
suser gennem stuerne, og vandet gurgler rundt
i alle rørene, og brædderne på loftet knirker
løs, som om de vil mig noget, nytter kun
krystalglas med absinth. Og jeg er mere fugl
end svømmer. Hav det godt, familien Danmark.
Stil blot koppen på min bløde, hvide pande.


(til "suicide nation")

som nu jørgen













det er jørgen, jeg er drejet ud på motorvejen nu,
jeg skal til odense til mødet, det, du ved nok,
det gik fint, han er så dygtig, ham der henning,
jo, han greb sgu bare listen og fór på dem, ahvaerhan,
ahvagjorde han, for helvede en klovn, elendig pr,
ja, for satan, nå, men så må jeg i gang med en annonce,
ahvasirdu, har bestyrelsen, men tallene er fine nu,
for pokker, jeg har rettet skuden op for jer, i bløddyr,
er det takken, ha, min kone, jeg er gift med min
mercedes, fede røvhul, og det ved du, den er god, du,
brænd i helvede, din nar, jeg vender bilen,
gør jeg, morits, sayonara, dumme svin


(til "suicide nation")

lørdag den 2. juli 2011

som nu sussi




















nå, en ny én, sussi iversen
fra bagsværd, siger du, nåja,
de har navne, giver mig myrekryb,
du ve, og hun blev fundet
i en blodpøl i sit køkken,
sikkert mavesår, det finder
vi jo ud af, den er god nok,
kvalt i blodigt opkast, leveren
er skrumpet, der er spor af
psykofarmaka, jeg tager en lille
prøve, hun var plejer, siger du,
holdt, da en beboer satte strøm
til tungen, nåja, den slags sker,
og hendes ene datter døde
ved et uheld med en kniv,
mens hun tog bad, jaja, det
siger vi så, og manden gik,
men sendte hende ind med
brækket kæbe først, nuvel,
det tror da pokker, jeg er
færdig, sy det til og ned
i boxen, der er frokost snart,
ja, røde bøffer, skysovs


(til "suicide nation")

som nu henning




















hva så skat, var det en dejlig
dag på jobbet, var det ikke,
ahvagjordehun, blod i hele rummet,
med en luger, åh, for fanden,
henning, det var ikke din skyld,
det var hendes, og det ved du,
hun var blevet alt for gammel
til den stilling, kom nu her,
for pokker, henning, du skulle
bare ha en krammer, hvorfor går du,
hva, er skrivebordet ryddet,
hva sir jørgen, ved han ikke noget,
hey, hvad sker der for dig, henning,
hvoffor nu geværet, nej, nej, henning,
ikke tristan, store svin, dit lede
sviiiin, hva sir du, jo, vi kan sgu
sagtens klare, at du ikke er her,
stodder, ikke frida, ikke frida,
hey, en vogn til kærvej 2, og det
er nu, han løber rundt med jagtgeværet,
fire timer, siger du, er du s.......,
bare send en rustvogn, hej


(til "suicide nation")

fredag den 1. juli 2011

Uden titel

Natten
brænder på,

stjerner
steges tørre

på dit
glatte ansigt.