torsdag den 30. juni 2011

som nu bente














nå, der var du, kom dog ind
og sæt dig ned, vil du have kaffe,
der er stadig nok på kanden,
det forstår jeg godt, jojo, kan sagtens
fatte mig i korthed, som du ved,
skal vi jo spare, hey, slap af og lad mig
sige det, jeg skal, jo, du har ret,
vi lader dig gå fra første februar, nej
hør nu, jo, jeg ved sgu godt, at du
har jubilæum til april, nej, det er ikke Kurt
og Dorte, jo, jeg ved, at du har gæld
og Henning spiller, lad mig, årh, for pokker,
det var ikke min beslutning, Bente,
det var Jørgens, det er ikke ment personligt,
det er bare tal, køl ned, der er
en masse, du kan gøre med dit liv, det er
for pokker bare titler, ikke mere,
du har venner og familie, hvad er det,
du har i posen, ikke sigte,
bente, bente, ikke munden, fuck,
jeg hader det her job


(til "suicide nation")

som nu børge














se så, børge, der er dejlig mam til dig,
nu kommer der en flyver, haps,
du spilder ned ad maven, gør du, børge,
lad dog være med det, er pillen
sunket, børge, godt, nu ruller vi dig
ind i sengen, nej, hvor er den
blød og dejlig, børge, ikke spjætte, vel,
vi vil dig kun det bedste, børge,
også noget skidt med den der blodprop,
hvis vi bare kunne høre, hvad du
sagde, lille børge, ville alting være nemmere
for alle, hvorfor græder du,
er sårene på siden stadig ømme, du bliver
meget vendt, det gør du altså,
børge, nå, din kone, hun er død, det ved
du også, hvis du tænker rigtigt
efter, børge, nej, hun kalder ikke på dig,
børge, det er blændværk, børge,
nej, for pokker, børge, ikke stikkontakten,
børge, Børge, BØRGE, gamle nar


(til samlingen "suicide nation")

onsdag den 29. juni 2011

som nu mille















luk nu op for pokker, mille,
jeg skal tisse, du har lektier for,
og klokken bliver mange, og du
bruger alt det varme vand, så svar
dog, mille, når jeg taler til dig,
ingen ugeløn, min fine ven, og festen
næste fredag, det er slut med den,
forstår du, sig dog noget, er det skolen,
er det frida og malene, er det ham,
du er forelsket i, jeg ved det godt,
sig bare frem, nu går jeg, det kan
også være lige meget, sluk det
skide vand, du proverer bare,
moster, lav de lektier nu,
din grimme fucking taber,
fint, jeg henter far,
han hamrer døren ind,
du kommer ud,
dét gør du,
mær


(til samlingen "suicide nation")

som nu allan















du skal ikke balancere der på kanten, allan,
jeg skal bage franskbrød lige straks,
og der er vild med dans i aften klokken otte,
hold nu op, jeg finder chips og brygger kaffe,
hvis du bare kommer ned, og jeg har også købt
en pakke panodil til det, du ved nok,
vi kan lige nå det før, du skal til skydning,
kom nu, allan, der er langt ned, og hvad tror
du jensens siger, nej, for dæwlen,
allan, allan, du har glemt at vaske bil


(til samlingen "suicide nation")

tirsdag den 28. juni 2011

Fjerkræ

















Morfar havde ænder,
de blev hentet,
mens de stadigvæk
var gule, små og uldne
hos en avler tæt ved Sahl
og stoppet ind
bag rustent hønsenet
og snadrede i grutning,
sked og rappede,
til brysterne
blev fyldige
og lokkende

- men charmen
fik de med sig:
Ingen syntes,
det var sjovt
at slibe øksen.

Der var også
lidt kalkuner.
De var grimme.
De var mad.

Miss Atomic Bomb

















Miss Atomic Bomb
har kæmpet længe for at nå så vidt.
Miss Atomic Bomb
har suttet dommerpikke på kredit.
Miss Atomic Bomb
har smilet sødt og kastet pizza op.
Miss Atomic Bomb
har ikke hjemme i sin egen krop.

Miss Atomic Bomb
er den, der lyser under blitzens skær.
Miss Atomic Bomb
får kys og røde roser af enhver.
Miss Atomic Bomb
er lutter latter i sin menighed.
Miss Atomic Bomb
tager kronen på og lister trussen ned.

Miss Atomic Bomb
går af, mens bandet varmer op til vals.
Miss Atomic Bomb
får kranier nok til smykket om sin hals.
Miss Atomic Bomb
syr hænder sammen til et luftigt skørt.
Miss Atomic Bomb
fortæller ingenting, men bliver hørt.


(Inspireret af billedet, "Miss Atomic Bomb 1957", som blev taget dét år af fotografen Don English i et område tæt på Las Vegas, som blev brugt til prøvesprængninger. Pigen på fotografiet, Lee Merlin, havde ikke vundet en modelkonkurrence, og fotografiet var i det hele taget tænkt som en besk, satirisk kommentar, men myten spredte sig. Og den taler, som det ses, fortsat til fantasien...)

mandag den 27. juni 2011

udenfor














vi gik ud i den friske luft
og kastede op mens vi så på hinanden
i hver vores ribsbusk og

vi gik ud i den friske luft
og hørte på fuglenes piften i morgenens
rensede sollys og

vi gik ud i den friske luft
for at kneppe i sanseløs vildskab og bløde
på revnede mursten og

vi gik ud i den friske luft
og hørte en gammel Ford Taunus der startede
rustent bag blokken og

vi gik ud i den friske luft
og lavede snitsår i hovedet af Torben
med smadrede flasker og

vi gik ud i den friske luft
og delte en halv pakke cecil i tavshed
på nederste trappetrin og

vi gik ud i den friske luft
og ladede vandet på kirkegårdslågen
og lo som besatte og

vi gik ud i den friske luft
og duftede græsset og jorden
og blomsternes åbnede kroner og

vi gik ud i den friske luft
for at hæve lidt skejser og sikre os
at der var bundløse overtræk

søndag den 26. juni 2011

Duerne

letter

fra plænen
og vender

tilbage
med knogler

og søgræs
i næbbene.

lørdag den 25. juni 2011

Kuling

Støvsugerrøret var det,
som jeg frygtede mest
i min barndom.
Når monstret blev tændt,
tog jeg flugten
og gemte mig
omme bag døren,
til nød under sofaen
sammen med fuldvoksne nullermænd,
krøllede blade,
forstenede bolcher
og snavlede kødben.

Og selvom
min hud var så glat,
at jeg næsten
kunne spejle mig i den,
var krattet
det tryggeste sted
at befinde sig,
når der var blæst og man
- uanset retningen -
vidste, at vindene
blot ville hjemad.

fredag den 24. juni 2011

Udkast til jeg

Jeg er et konstrukt,
jeg er det, som du synes, jeg er,
jeg er det, jeg har valgt,
jeg er det, som forbavser mig selv,
jeg er det, jeg har tabt
i en dampsky af tåget erindring,
er det, som befinder sig
lige bag bakken og fortsætter ligeud,
når jeg er borte,
er tusinder af rådnede ansigter
klistret helt ind i hinanden,
er pis og papir
tilsat gamle aviser,
er mønstre af afsavn
og henfald og søvn,
er en følfod, en vintergæk,
syngende lærker,
er ramlende bogstakke,
hvilende Buddhaer,
myldrende sædceller,
jeg er den mand,
som du møder
på hjørnet
i farten,
der standser
og tigger
en smøg.

torsdag den 23. juni 2011

Fungi

















Vi var unge og dumme
og sultne og podede svampe
i skoven og græsset
og spiste dem uanset virkningen,
oppe i himlen var englene
raskt væk i færd med at pakke,
og Gud så på hatten,
der voksede op i det fjerne:
"Den her må I selv
sluge, folkens."

onsdag den 22. juni 2011

Lyndanisse, reload














Tørrer røv i flaget,
det er ikke bedre værd,
og der er fluer nok,
som venter på at yngle
mellem folderne,
men selv er jeg
et menneske endnu,
min hud er bleg,
men solen skinner,
og der falder faner
ned hver dag til dem,
som tør at gribe.

tirsdag den 21. juni 2011

Stenen














- Her er en lille buket, jeg har plukket.

- Nej. Ikke i kurven!

- For helvede. BRITTA?

- Jeg kastede ikke den sten.

- Vi var flere om det.

- Det var en leg.

- Hun kunne bare have ladet os rutsche.

- Jeg kastede IKKE den sten.

- Jeg kan slet ikke ramme.

- Hun sad bare der og var flabet.

- Jeg gjorde det ikke med vilje.

- JEG KASTEDE IKKE DEN STEN!!!

- Får hun glasøje, nu, Britta?

- Gør hun?

- Jeg faldt bare over de blomster.



(til "8600 Silkeborg")

mandag den 20. juni 2011

Løb

Løber i sand.
Spejlet er dybt som en mergelgrav, blikkene
filtrer sig sammen på bunden.
Løber i sand.
Horisonten bliver taget af vinden. En børneflok
venter ved kilden med småsten og flitsbuer.
Løber i sand.
Du har sat dig på kanten af sengen. Din stemme
bliver fjernere, fjernere.
Løber i sand.
Løber ud.
Løber an.

søndag den 19. juni 2011

Optik

Øjet
hælder,

sommerfugleflokke

trækker
sydpå.

fredag den 17. juni 2011

Mennesker





´










Mennesker er ækle.
Mennesker hoster og harker
og prutter og bøvser
og spytter og ørler.
Mennesker skider
og ejakulerer.
Mennesker æder sig tykke
og fede i indpakket affald,
de kalder for "føde".
og smider papiret på fortovet.

Mennesker flokkes om folk,
der er faldet,
og spærrer for lægen,
mens sladderen
pletfarver asfalten.

Mennesker glor.
Glor på én,
når man sidder i bussen
og gerne vil græde i ensomhed.
Glor, når de ser én på gaden
om natten
og sætter i løb
hjem mod dørlåsens klikken.

Glor på de ting,
man har lavet,
og synes en helvedes masse
og glemmer
at "ja" eller "nej"
er de eneste ord,
man for alvor
kan bruge til noget.

Lyver,
det gør de,
de mennesker,
lyver for verdens beståen
og manipulerer
for tidens fordobling
og leger med knive
i andre folks rygge,
så pladsen bliver stor nok
til lige det ene komplet
uundværlige væsen,
det hele
har drejet sig om
siden urægget
klækkede.

Mennesker er ækle
og kaster med bomber for dem,
som de elsker,
og skyder med skarpt
for de børn, de har fået,
og spalter atomer
for deres idéer
og kigger mistænksomt på én
og med rette:
Man vil jo det samme,
og skyr absolut
ingen midler
i kampen.

Mennesker er ok,
og helvede venter,
og snart er vi nok
til at nedbrænde bulen
og åbne en større
og værre
ved siden af.

torsdag den 16. juni 2011

Drømmespind












Jeg vågner,
og katten med alle
dens tænder og kløer
og elastiske muskler
og knivskarpe øjne,
der lyser i mørke
og altid siger "fuck you,
din nar, jeg er dyrenes
konge i miniformat,
og du véd det!",
har sneget sig ind
i min favn,
hvor den drømmer,
at én som mig
findes.

onsdag den 15. juni 2011

Min karmalov

















I mit næste liv vil jeg,
hvis ellers den slags
stadig findes,
helst være en stor,
fed orangutang,
dase det meste af dagen i træet
og æde mig større og større
i friske bananer
og kneppe de hunner, jeg vil,
hvor jeg vil,
fordi ingen har tænkt på blufærdighed,
synd eller ejendomsret,
lave lyde, som ingen kan misforstå,
eftersom ingen
har opfundet sproget,
og kigge på flintesten
ofte og længe,
men blot lade bøger
og byer og bomber
forblive en svævende tanke,

og når jeg så dør

og bliver genfødt som coelacanth,
som en blå fisk med kvastfinner
stik ud fra Afrikas kyst,
vil jeg hvile min bug
på de mørklagte klipper i dybet
og kun skyde frem i ét hug
ind imellem
og fange en småfisk,
som min slags nu gør,
og lade dagene gå
uden sollængsel,
uden at vide, at knoglerne
under min krop
kunne forme mig om
til en padde,

og når jeg så dør

for at finde mig selv
som en alge
i dampende søer af svovl,
vil jeg drive omkring,
som det passer alt andet,
og optage noget
og udskille noget
og blot være noget,
der ikke er andet end det,
alle viljer engang
fik sit kød fra,

og når jeg så dør

og bliver fundet igen
som et tyndt tæppe støv
over Kuala Lumpur
vil hvert korn, jeg er,
håne Buddha og Brahma,
men hylde min skaber
og lande præcist,
hvor det skal.

tirsdag den 14. juni 2011

Urtegården













Jeg går gennem haven,
er gammel og blind,
og min stok er af afskallet træ.
Jeg ved, hvem jeg var,
og jeg ved, jeg er blevet
et kræ mellem andre slags kræ.
Jeg snubler i farver,
der blot er i vejen,
selv lærkesang spærrer min vej,
men følger jeg duften
af liljer og natskygge,
finder jeg nok hjem til dig.

mandag den 13. juni 2011

Tordenskjold
















Der var dengang,
hvor jeg tændte et bål
op ad købmandens gamle garage,
fordi jeg var høj på den tanke
at se noget velkendt
forsvinde og blive til aske
og vise mig magten
i bare ét indfald, én hånd
og én flamme,

men mor kom forbi,
og igen var jeg bare
en lille, flov dreng
med et blussende øre,
en spand fyldt med vand
og en fast plads i verden,
der viste sig mere
end stor nok til mig.


("8600 Silkeborg" - en efternøler :-))

Pinse

Bladene
rasler,

på bænkene
søger man sammen

i klynger
til messe.

Metha

Hun sidder
ved karmen
og kigger
på bilernes
pløjen sig vej
gennem pytterne,
kattenes strejfen
og fuglenes
larmende trækken
mod syd,
der er snevejr
på vej,
og en dag
vil hun finde
den eneste
oplyste rude
i byen
og se,
den er lukket,
og stirre
på kvinden
i stuen
og vide
præcist
hvem,
hun var.

Skyer












1

Skyer
driver over,

bliver til skum
langs kyster

langt, langt
borte.


2

Når dagen
er slut,

samles ånder
til skyer

og falder
som regn

over
byer.


3

Fjerlette
penselstrøg

hen over himlen,
der males

portrætter
af nogen.

torsdag den 9. juni 2011

Frugter

















Tågen fortættes til biler,
en mågeflok daler som bloddråber
ud af det flossede lysskær,
og selv går jeg tur i den fugtige,
dampende have og spiser mit
saftige, solmodne hoved
direkte fra ribsbuskens gren.

onsdag den 8. juni 2011

Herdis












Hun plantede tidsler
i haven,
så kragerne ikke
kunne samle sig
skrigende
uden for vinduet.


(til "Folk")

tirsdag den 7. juni 2011

Lektioner















Da oldemor Maren gik bort,
blev jeg vantro og mærkelig,
da morfar fortalte
om blodproppen
oppe i hjernen,
men smilede bare
og vinkede op,
da han sagde,
hun nu var en engel.

Da morfar gik bort,
så jeg kramperne starte
og væskerne sive
fra drænet i brystet,
mens pillen, min mormor
sneg ind i min hånd,
kvalte lugten af præster,
der rådnede ude
på lokummets fliser.

Da mormor gik bort,
fik jeg bare beskeden
og fangede toget
og så hendes lig
i kapellet
- en tåbelig klump kød,
der tog pis
på det menneske, hun var -
og greb fat om mit håndtag,
da kisten skulle slæbes,
og stod så alene
tilbage i gruset.

Når jeg drager bort,
vil der kun
være én hånd
tilbage at gribe,
og det
er min egen.

mandag den 6. juni 2011

Gaflen

Efter mange mils vandring over en forrevet hedeslette, hvor der var udsyn til ingenting i alle retninger, kom han omsider ind i en kølig, skyggefuld nåleskov. Myggene sværmede omkring ham, skovsneglene afsatte deres slimede spor foran hans fødder, og et sted i det fjerne kunne han høre et større dyr hyle. Men ingen forskel gjorde det: Han var blevet gennembagt af solen i dagevis. Tungen var tør som sandpapir. Alt andet end lyset og varmen var ham en lise for krop og sjæl. Dog fortsatte han indædt sin fremmarch. Han skulle jo frem før eller siden.

Efter et stykke tid nåede han frem til en vejgaffel. Der standsede han, tørrede sveden af panden og overvejede sin situation.

Gik han til højre, var vejen brolagt med ny, glat asfalt. Gik han til venstre, var belægningen krakeleret af bregner, og fortsatte han længe nok, var han ikke sikker på andet, end at sporet ville ende med at fortabe sig i grus og sand. Men der var skiltet af i begge retninger, og således var hans valg klart nok.

Han fortsatte ligeud. Direkte ind i krattet.

Det var ikke uproblematisk. De afsvedne grene svirpede mod huden, og de nåle og indtørrede skud, som var tilbage, trak blodige striber hen over ben, arme og ansigt. En brombærranke greb fat i hans rygsæk og trak den af, men han ejede jo alligevel ikke noget af betydning, så han ville ikke spilde sin tid på at vende sig om for at samle den op. Og da en lavtpasserende krage slog hans hat af, gjorde det lige så lidt af en forskel. Han var ingen steder nu, så hvad skulle han med noget?

Månen stod op. Der lød stadig hyl i det fjerne. Han frøs, men havde tabt sin lighter, og selvom der var lysende øjne mellem træerne, savnede han i grunden ikke et bål at gemme sig bag. Var det hans skæbne at blive ædt i nat, måtte det blive sådan, og var det de højere magters vilje, at han skulle spadsere ud i endnu et morgenlys, var det velkomment. Imens voksede skægget på hans kinder, og i håret filtrede burrer sig ind, så han mere og mere kom til at ligne en vildmand. Men hvem sagde også, han ikke var det? Han kunne i hvert fald ikke høre nogen protestere.

Da solen stod op over trætoppene, der slugte så meget af dens styrke, at man kun lige akkurat fornemmede, at det var dag, var han helt nøgen. I et anfald af sult havde han sat tænderne i en selvdød, men frisk due, han havde fundet i en busk, og blodet var løbet ned ad hagen og brystet på ham imens. T-shirten var derfor blevet efterladt i en blåbærbusk, mens bukserne efterhånden var blevet så flossede af grene, torne og tidsler, at han følte, han ville klare sig bedre uden. Sokkerne beskyttede dybest set ikke mod noget længere, eftersom skoenes gummisåler var slidt af, så dem arkiverede han i en gulligbrun grøft. Underbukserne var røget sidst, men da han havde pisset i dem for femte gang, syntes han, at det nok også var bedre at lade dem klare sig selv. Og nu sad han ved en lille, frisk strøm, hvis lindrende væske han labbede i sig med tungen.

Så løftede han hovedet. Og hylede. Hylede op mod solen.

Og fortsatte på fire ben ind mellem jordbær og skovsyre. Fortsatte for højere og højere hastighed. Han kunne mærke, at han næsten var fremme nu. Færten blev stærkere og stærkere, og børsterne rejste sig på hans ben, mens bladene, spindene, koglerne - alting - mistede formen for øjnene af ham og blev til fartstriber.

Så lød plasket.

Under tre favne vand kunne han se et fjernt, bølgende lys, men det, han følte stærkest, var en altomfattende vægtløshed. Poterne vejede intet, halen vejede intet, knurhårene vejede intet og tankerne vejede intet. Her havde han det godt. Han foldede sig sammen om sig selv og lod sig synke ned mod bunden, hvor aborrerne lagde æg. Hvor haletudserne bevægede sig omkring i små, men kraftige ryk.

Og hun sang deroppe, gjorde hun. Sang, så selv en død kunne falde i søvn.


(løst inspireret af Robert Frost)

søndag den 5. juni 2011

Valgfeber














I Danmark, det lille og tamme,
så folk snarligt valgdagen ramme,
mens gejsten var mat
ved dagens debat,
for ”nar eller fæ, det' det samme!”

I Ø-listen, lille, men prikken,
var lort guld, det gøded' kritikken.
Specielt af de blå,
men kom Helle på,
så fulgte man oftest musikken.

Og arbejderguruen Søvndal,
der aldrig had' set en maskinhal,
var pludselig til fals:
”Nu danser vi vals,
så giver Helle rødvin til høstbal.”

Og Thorning fornemmede magten,
men snublede voldsomt i takten:
”Finanslovsforslag,
dét har jeg i dag,
men regningen? Hvor har jeg lagt den?

Fru Vestager, hun var en kender
af røgslør og halvspundne ender:
”Gå øst, stem i vest
- det tjener sig bedst -
men…hvor er I henne, nu, venner?”

Og Anders fra Ny Alliance
fik uventet endnu en chance:
”Jeg er liberal!
Min hellige gral:
At fjerne al skattebalance!”

Og ex-dronning Pia C. Møller,
hvis navn rimed' helt fint med ”øller”,
tog støtte betalt:
”Jeg stemmer på alt,
hvis pladsen i K bare følger!”

Per Ørum var ej heller kræsen,
men kløede sig kraftigt på næsen:
”rødt indvandrerblod,
dét er jeg imod,
men rens mig, du himmelske væsen!”

Og Haarder, den hærdede kriger,
var medievant, vel, som man siger.
”Din pressekujon!
Sluk dén mikrofon!
Jeg svarer kun venligt på smiger!”

Og bommen blev smækket ved Padborg
af Pia, der tog sig en øltår,
og grinede højt:
”Ha! EU? Ptøjt!
Og Ejderen tager vi til nytår!”

For mange var Lars længe Løkke,
men så fik han brug for en krykke:
Han råbte med gejst,
at krisen var rejst
- men alle så kurserne dykke...

…og Lars var nervøs hele dagen
for vælgernes gunst. Blot hans klagen!
”Jeg tåler ej fald!
Vi glemmer dét valg
og tager fire år til på bagen!”

I Danmark, det lille og flade,
var vælgerne helt ligeglade
- stod Lille Lars bi
mod demokrati,
for ”fæ eller nar, samme skade!”


(et af mine mere "populære" tiltag, som jeg normalt forbeholder Facebook. I dette tilfælde synes jeg dog, resultatet er blevet så komplekst og gennemarbejdet, at det fortjener en posting her)

Valmuen

modnes,

i haverne
gribes der spader

og graves
kartofler.

Duggen

falder,

spindelvæv
bliver synlige

i buskene.

Ham












Mens du sov,
fik jeg nok
af den bagende hede
på pladsen
og søgte mod skyggen
blandt rødgran og fyr,

mens du sov,
lod jeg myggene stikke mig,
flåterne bide mig,
svampene lyse
mig giftigt i møde,
mens stierne
inde i tykningen
snævredes ind,

mens du sov
stod jeg uventet
foran en tilmudret,
stinkende dam
fyldt med alger
og igler
og affald
og skarn,

mens du sov,
så jeg ansigtet
danse i vandet
et sted
over blade
og fiskeben,
roligt,
beslutsomt,
fortabt,

mens du sov,
gned en dreng
huden af
i en busk,

og en mand gled
igennem bevoksningen,

ind, hvor du
drømte om ham.

lørdag den 4. juni 2011

Sr. - jr.

Ingen vil arve
min bogsamling,
bladre igennem
min lille stak førsteudgaver
og glædes ved dén,
Sophus Claussen engang
havde fat i,
signerede,
bøjede,
kyssede,

ingen vil arve
min samling af plader
og vokse to meter
ved duften
af næsten fabriksny vinyl
eller danse til lyden
af håndplukket guld
fra The Shadows og Bauhaus
til Portishead,

ingen vil arve
min harddisk med digte
- fra gnidrede noter
til færdige værker,
som ingen vil udgive,
fordi "poesi
er en dårlig forretning" -

og ingen vil arve
min bedstefars futsko,
min oldefars guldur,
min tipoldefars gamle pung
med det garvede, revnede læder,
der ikke er tæt,
som den var,
men kan åbnes
og dufter af ham,

ingen arver
mit ansigt,
min jublen,
mit vanvid,
mit smil
over kirsebærblomster
på gaden
i maj,

det er bare
til salg
- kom og køb -
bare endnu
et dødsbo
til åben
forhandling.

Impakt

Jetstriber hen
over øjnene på dig,

i dybderne bag dem
står asteroider i kø.

Gråspurv

fundet død
i elevator.

fredag den 3. juni 2011

Januar '95


















I bilen
på vej hjem fra Skejby,
hvor lægerne sled
for at redde dit liv,
bad jeg bønner til Gud om,
at du måtte komme dig,
stjernerne lyste,
og luften var frossen og klar.

I bilen
på vej hjem fra Skejby,
hvor vi havde set dig forsvinde
bag tågede tæpper af smerte,
faldt engle til gulvet
og splintredes,
stjernerne lyste,
og luften var frossen og klar.


(til min morfar Hans Christian "Baunbæk" Hansen (1927 - 1995))

torsdag den 2. juni 2011

Asfalten smelter,

vi søger mod stranden
som om, der er noget
at drikke derude,
som om, vi kan kravle
i vandet igen og forsvinde
i flokke af vårsild,
men inde på bredden
står bilen og kræver
sin afgift, og ude
bag revlerne tøffer
en afskallet kutter.

onsdag den 1. juni 2011

I will survive

Bare én gang,
hvor man ikke til sidst
giver sig hen
til den værste
af alle klichéer:
At sidde
bag mørke gardiner
med rødvin i koppen
og Kleenex i hånden
og tude
til "I will survive"
på repeat,
og en dunken
bag brystkassen
hvisker:
"Hvad ellers,
din lallende
nar?"