torsdag den 31. marts 2011

Asfalt

Det er asfalt, du kører på,
ikke din vilje og hensigt,
men asfalt. De lægger det,
ved du, det tørrer og støtter,
men asfalt, det er det,
og hjulene fører dig sikkert
derhen, hvor du skal.

onsdag den 30. marts 2011

Vejene

Ud imod Hammel og Silkeborg,
Sorring og Linå
var vejene sorte, men mindre
af asfalt end
afsvedet gummi fra folk, der
drog ud for
at finde en verden at dø i.


(til "8600 Silkeborg" - de nævnte retninger var dem, udfartsvejene fra min hjemby, Voel, gik i)

tirsdag den 29. marts 2011

Stafet














Der er tre sting mellem havet og klitterne.
Der er tre sting mellem bålet og æteren.
Der er tre sting mellem marken og husene,
slipset og hammeren, penslen og sværdet.
Der er tre sting mellem sukker og malurt.
Der er tre sting mellem lov og retfærdighed.
Der er tre sting mellem glemslernes sneFogh
i Jylland og blodet på lederens jakkesæt.
Der er tre sting mellem skovlen og jorden.
Der er tre sting mellem intet og noget.
Der er tre sting mellem Yahweh og Allah
og Buddha og Odin og Engels og mig.
Der er tre sting og en tråd, der er spundet
af smuldrede knogler og modnende æbler:
Ud over bakkerne går Urd, Verdande
og Skuld for at låne os synål og saks.


(skrevet til en kommende antologi fra Det Poetiske Bureaus Forlag ud fra grundtemaet "det, der samler nationen")

mandag den 28. marts 2011

Klamphugger

Du mejsler og mejsler,
men sten forbliver sten,
blot i stykker, og nu kan du
stå der med splinter i øjet
og hjertet og hade dig selv,
til den glødende malm løber
sammen og ligner igen.

søndag den 27. marts 2011

Mørkemand i modlys

Sidder
her

i solen
under birken

og får
knopper.

lørdag den 26. marts 2011

Trifolium repens












Retter på håret
og retter i teksten
og retter på dig,
og alligevel skyder
der hvidkløver op,
som enhver idiot
i kvarteret
kan plukke
hvis blot,
han kan tælle
til fire.

Guldregn

Stråler
rammer muren,

risten
drikker

levret
sol.

torsdag den 24. marts 2011

Gravitation

Der er altid tid tilbage.
Der er altid langt igen.
Der er altid det, man ikke ser,
før det er faret hen.

Der er altid flere chancer.
Der er altid flere tab.
Der er altid Dolce Vita.
Der er altid Dødens Gab.

Der er altid blanke sider,
der skal fyldes ud med skrift.
Der er altid sorte huller
og et sug af angst og drift.

onsdag den 23. marts 2011

Skyer

Skyerne
driver forbi

lidt som om,
der er noget,

de skal,
og det

er der
vel også.

tirsdag den 22. marts 2011

Mens lemmerne voksede,

voksede skyggerne også,

nu famler vi rundt
i et mylder af nat,

mens vi kalder på dem,
der, mens solen gik ned,

slæbte stjernelys
efter sig.

mandag den 21. marts 2011

Ild og vand

Så var der den dag,
du forsvandt ud i kornet,
og alt, jeg kunne kende dig på
blandt de bølgende aks,
var din selvsikre gang,
og selv den blev til sol,
før jeg rejste mig op
fra de duggede sten
og blev opløst i disen.

søndag den 20. marts 2011

Uden titel

Solstråler
fyger omkring

på de klikkende
brosten

og samles
i gulddriver

på dine
læber.

lørdag den 19. marts 2011

Magma

Måske
er vi bare
en anden
slags lava,
der bugter
sig frem
mellem det,
der er størknet,
og størkner,
og når
dét er sket,
er det hele
normalt.

Uden titel

Efter endnu en kold
og hård vinter:

Forbavselsen over,
at træer

kan få blade
og sådan.

torsdag den 17. marts 2011

Afterhours

Festen er slut,
og mens lys bliver tændt
over kjoler og jeans
kan man se, hvem man er,
og mens klatterne
lander på fortovet,
dampende, varme og grå,
kan man se, hvad man er,
og mens væsker
bliver sendt ind
i kroppe og dumpes
i kummernes sus,
kan man se,
hvad man bliver.

onsdag den 16. marts 2011

Nødder

Da jeg var otte, var nødder de frugter,
der dukkede op i september på bedstefars hasselbusk.

Da jeg var tretten, var nødder et fata morgana
et sted under pigernes bluser.

Da jeg var tyve, var nødder de kerner,
enhver bog, jeg læste i, kom af og blev til,

og nu kan det være det samme, det hele,
og omme bag hækkene pusler et egern.

tirsdag den 15. marts 2011

Reaktion

Der er vind udenfor, men herinde er æteren tæt som mit kød, og min kaktus er druknet i blod. Under puden bliver flueæg klækket, det ulmer i våret, en paddehat afsvier loftsbjælken. Snart er den fri, og der findes vel tåber endnu, som tør plukke den.

mandag den 14. marts 2011

Nr. 94













Vi har gravet det op,
det er vores, det løber i kablerne,
suser i rørene, brænder i hænderne,
smelter sig ned mellem venner og fjender,
til alle bliver ens: Bare flydende
ansigter over en tør og brændt jord
og et radioshow af de store,
der siger til alle, der lytter,
at tomrummet mellem partiklerne
nu er befolket.

søndag den 13. marts 2011

Tsunami

Hver dag skyller bølgen ind og jævner alt med jorden,
også jorden, som det eneste står du forladt tilbage samme
sted som før med mudderfyldte støvler og en helt gevaldig
bagskid, mens du kaster kloder op og skider sollys.

Tåge over Storebælt,

vi kører på et punkt
et sted i ingenting,
og under os er nogens
fantasi begyndt at knage.

fredag den 11. marts 2011

Høj marts

På dage som disse
er udsynet stort:
Man kan se helt til Kina
og Månen og brænde sit blik
uopretteligt på Guds,
hvis man bruger en kikkert,
men selv er jeg mere end tilfreds
med min udsigt til naboens krokus,
der borer sig vej op ad jorden til tiden.

torsdag den 10. marts 2011

Digtet er alt det,

der ikke er centrum,
men kredser i periferien
som løsrevne gasser
fra sole, der ikke
kunne blænde sig bort
fra det hul,
de kom ud af.

tirsdag den 8. marts 2011

Da vi var små,

var der vandpytter til,

og vi hoppede i dem
i støvler af gummi og lo,

mens vi sank gennem
regnen og mudderet,

ned til de øgler
af sten,

vores børn
rækker tunge af

udenfor
montrerne.

mandag den 7. marts 2011

Elegi til Esther






















Jeg savner dig, farmor,
jeg savner dig,
når jeg vil kende
det ansigt, jeg havde,
før jeg kom til verden,
jeg savner dig,
når der er blomster
i vejkanten,
ingen kan huske,
hvad hedder,
jeg savner dig,
når jeg går rundt
i de nedfaldne blade
og ikke ser skønhed, men råd,
og jeg savner dig,
når der er snavs på min jakke,
som alle bemærker,
men blot ikke mig,
og jeg savner dig,
når jeg har stirret mig blind
på en ting til det punkt,
hvor jeg ingenting mener,
og savner dig,
når jeg er lost som sædvanlig
og mangler en hjælpende hånd,
jeg kan bide,
jeg savner dig,
når alle døre
i verden står åbne,
men ingen kan sige mig,
hvor jeg har hjemme,
jeg savner dig, farmor,
og alle de kvinder,
jeg siden har kendt,
har fortalt mig
hvorfor.

lørdag den 5. marts 2011

Jævnfør Højholt

Uret tikker,
sneen smelter,
solen går
snart ned,

her sidder jeg
og passer på
min egen røv
så godt,
jeg kan,

for kun
en tåbe
frygter ikke
metaforen.

fredag den 4. marts 2011

Der er dage,

hvor ord
- uanset
om man knævrer,
så tungen
bliver øm -
højst bliver
forkromede
stilheder.

tirsdag den 1. marts 2011

Whitescreen

Og når det blev forår
og marken tilstrækkeligt grøn,
satte farfar de køer,
der i vinterens løb havde stået
i stalden og ædt
ensilage med nedtrykte miner,
på græs, og i ét nu
var alting et mylder af dansende
klove og dinglende
yvere, hornede hoveder med øjne,
der vendte det hvide
mod verden og så meget mere end
slagterens lastvogn.


(til "8600 Silkeborg")