torsdag den 30. september 2010

Kongen er død,

han blev udstemt i prime time
og henrettet ude på forsiden. Nu
rådner landsdele sammen til
én stor, uformelig talgklump,
og møller står omspændt af flammer,
mens øjne, man ikke vil kende,
ser ud på de hujende landsbyfolks
nyslebne leer og biskoppen drikker
absinth fra sin irrede alterkalk.
Slottenes gange begynder at stinke af pis,
mens de undslupne fanger fra kælderen
brygger på gifte og sliber på dolke
ved osende bål stykket sammen
af førsteudgaver og verdenskunst.
Snart vil en ny præsident
pudse scepteret over dit lig.


(til "Alvor, baby!")

Bag lukkede døre

Vi føntørrer håret
bag lukkede døre.
Vi planlægger året
bag lukkede døre.
Vi slikker på såret
bag lukkede døre,
bag lukkede døre,
bag lukkede døre.

Vi sover i skarnet
bag lukkede døre.
Vi indstrammer garnet
bag lukkede døre.
Vi kvæler jo barnet
bag lukkede døre,
bag lukkede døre,
bag lukkede døre.

Vi elsker med døden
bag lukkede døre.
Vi kæmper mod føden
bag lukkede døre.
Vi ser morgenrøden
bag lukkede døre,
bag lukkede døre,
bag lukkede døre.

Vi falder som rødt løv
bag lukkede døre,
og tiden bliver blinddøv
bag lukkede døre,
og engle bliver husstøv
bag lukkede døre,
bag lukkede døre,

bag lukkede,
smuldrende døre.

tirsdag den 28. september 2010

Picnic ved Århus Å

Jeg ved godt, at bunden
af dette tungt skridende afløb
for gylle og sulfo
og stoffer, hvis navne
jeg ikke kan udtale rigtigt,
er hjemsøgt af døde
fisks murrende genfærd
og ellers kun byder
på rustende cykler
og fladmaste øldåser,
måske endda Jimmy Hoffas
forstenede lig, og jeg ved,
at det ikke er noget
for mennesker
at spise ved kanten
af noget så stygt,
at det bliver symbolsk,
men jeg har ikke andet
for hånden,
og kirken har lukket,
og hvis du nu giver
mig et kys,
kan det være,
at vandet
begynder at boble
i mangel
af bedre.

I Hellerup

vokser der pelstræer
på hjørnerne,
pansret med brynjer
af sminke og klirrende guld,
og vel findes der årer
og ved bag de barkede skaller,
måske endda saft,
men en kuling ved Bulbjerg
kunne nok fylde
luften med totter
og lægge dem ned.

Jorden er giftig

Jorden er giftig.
Den ophober alt,
som du tror,
at du skiller
dig af med,
og lader det yngle
i gange og huler
og hyle af hunger
fra højenes toppe.

Jorden er giftig.
Den husker hvert skridt,
du har taget,
og kræver dem alle
tilbage igen,
når det passer den,
allerhelst tilskrevet
renter og afgifter.

Jorden er giftig.
Den spytter dig ud
for at more sig selv
med at suge dig ned.
Den er utro
i serier.
Den elsker
dig ikke.
Den keder
sig bare
og gerne
ihjel.

Jeg skriver

Jeg skriver, fordi jeg har bjælder på skyggen.
Jeg skriver, fordi jeg har råd til at sælge min sjæl.
Jeg skriver, fordi jeg har rotter på loftet
og orme i hjertet
og helvedeshunde i hælene på mig.
Jeg skriver, fordi jeg har blodstænk på tøjet
og altid kan bruge et raskt alibi.
Jeg skriver, fordi man bør vande sin have
og studse sin buksbom
og gøde sin guldregn.
Jeg skriver, fordi jeg er blind uden briller.
Jeg skriver, fordi jeg er død uden kiste.
Jeg skriver, fordi mine nerver vil visne,
hvis ikke de pirres til live af pisken.
Jeg skriver, fordi andres ord er en tese.
Jeg skriver, fordi mine egne er løgn.
Jeg skriver, fordi intet ord er et ord,
men et osende svigt i en hav af ampere.
Jeg skriver, fordi jeg har meningers mod.
Jeg skriver, fordi jeg har sår på min fod.
Jeg skriver, fordi jeg er sand i en flod.
Jeg skriver, fordi jeg er ustørknet blod
og der ikke er noget, som rimer for alvor.
Jeg skriver, fordi Gud har ret til en gårdtur.
Jeg skriver, fordi jeg har ret til et ur,
der kan måle min tid,
ikke blot registrere et hvidt snit
igennem en evigheds bark.
Jeg skriver, fordi ingen andre skal skrive mig først.
Jeg skriver, fordi jeg har brug for en konstruktiv måde
at spilde et nyttigt og produktivt liv på.
Jeg skriver, fordi jeg er Jesus på Korset.
Jeg skriver, fordi jeg er Hitler i Nürnberg.
Jeg skriver, fordi jeg er bumsen på bænken
og præsten i kirken
og fodtussen fanget i ilden.
Jeg skriver, fordi jeg er aben i træet,
der spejler sit ansigt i floden
og genkender kraniet
og aldrig, nej, aldrig
vil lære at klatre
naturligt igen.

Støtte

Du vidste jo godt,
det kunne ske:
Du har vendt dig
og kigget tilbage
mod stedet,
du kom fra,
og vinket til den,
som du var,
og nu bliver du
til sten.

Der er gnejs
i din lårmuskel,
salt på din tunge
og kvarts
i dit hjerte,
og fuglene skider
dig varmt
ned ad nakken
og flyver til
fremmede lande,
som fugle nu gør,
og snart
mangles der
skærver til
indkørslen.

Felt

Verden
er skrøbelig
i dag,

hvert atom
har helt åbenlyst
nok i
sig selv,

og det hele
forstøver
ved blot
en berøring,

så var
dine hænder,
din tunge

og elsk.

Ultima Thule

Dette er ikke
et lagen,
men tæt pakket sne,
og vi knejser
i tundraen
ligesom to bræer,
der langsomt,
men sikkert
vil kværne
hinanden
i stykker
med tiden.
Jeg ser
dine fodspor
på vej væk,
men mine
er helt
føget til.

lørdag den 25. september 2010

Hotline

Vel er jeg bare
én mere i rækken
af skæbner, der kredser
om solen i sandkasser,
biler og kister og ikke
kan finde en mening
med dét, nu, den mangler,
og vel vil det ikke
forstyrre balancen det store,
hvis jeg bliver udpint
og udskiftet, udslettet.
Dramaet vejer kun
få gram når først,
det er blevet kremeret,
og mindre end dét,
hvis det ryges,
og alle bliver glade bagefter
en dag, selv som sår
er min virkning
omtrent til at overse.
Men du kunne godt
tage at ringe,
for taksten er lav,
og jeg gjorde det selv,
hvis jeg kunne.

Uden titel

Søstjerner.
Havengle.

Overstrøm.
Undertro.

Endnu et spøgelse

Nu spøger du
ligesom de andre,
jeg ikke må elske:
Du rider mig
knastør i søvne,
og når jeg står op,
har du tømt
mine bøger
og skuffer
og albums
med fotografier,
og vel kan jeg se dig
ved midnat såvel
som i dagslys,
og mane, det kan
jeg sgu godt,
men min træpæl
er knækket
på ubestemt tid,
og min kuglepen
ler du
i sænk.

onsdag den 22. september 2010

Var der skyer

af candyfloss til,

ville englene
sværme omkring
dem i skarer

og smage
som fluer.

It's that time of the month

It's that time of the month.
Der er skodder i gryden
og rødt lys i alle tunneller.
It's that time of the month.
Der er trængsel i baren,
på tv kasseres modeller.
It's that time of the month.
Der er springflod i Stilhedens Hav,
der er er ebbe ved Blåvand.
It's that time of the month.
I en himmel af blod smiler
fuldmånen trist til sin månemand.


(løst inspiret af installationskunstneren og Throbbing Gristle-medlemmet Cosey Fanni Tuttis værk af samme titel fra 1976, hvor hun udstillede et års produktion af brugte bind i en montre på Institute of Contemporary Arts, London)

Langdistance

Vi hænger på perroner
og ved stoppesteder,

klædt i alt det bedste
for den rette, som vi

ikke véd, hvor bor, og
gudskelov og tak for dét,

når man kan vente her
i regnen og forelske sig

i blanke, svale pytter.

søndag den 19. september 2010

Storblot (v. 2.0)

Folk
vender hjem
efter arbejde,

gulvbrædder
klager sig
under
de værkende
ben

og giver
efter.

Så hænger
de der
under knagende
tagspær
med lykker
om halsene,

tæller
minutterne til,
at de atter
kan drømme
igen.


(ny variation over et digt fra efteråret 1989, der bar samme titel)

Min hånd

"Ingenting
føles helt virkeligt",
bemærker du,
mens vi går rundt
hånd i hånd,
og jeg ved godt,
at alt er partikler,
der svinger
på vekslende planer,
jeg ved godt,
at sanser bedrager,
at alt er
et spørgsmål om subjekt,
hvad dét så end er,
men din tro
er en ynk,
en billet
uden hjemmel.
Jeg håber,
du tilgiver manden,
der ikke er til,
at han går
med sin ny, store hånd,
mens den endnu
kan klappe
den rigtige
takt.

Dødebogs-fragment

Sov længe.
Sov trygt.
Der er intet
at frygte
og intet
at drømme
om mere.
Der er
intet mørke,
der er
intet lys,
ingen spejle
og skygger
og blikke.
Der er
ingen hænder
at holde
og ingen
at slippe.
Der er kun
en hvælving
af kalk
over favne
af vuggende
frihed.

Det første,

jeg husker,
er synet
af sol
gennem vand,
der er duften
af pulvermælk,
smagen
af stikkelsbær,
lyden af
Raquel Rastenni
på mormors
transistor
og ormenes
vriden sig
rundt i min hånd
fra den knogle,
jeg fandt
under træet,
mens jeg var
på æblerov.

I morgen

Der holder
en sort bil
ved døren,
og stolen
er plettet
af koldskål,
som nogen
har tabt,
og en spyflue
hamrer
mod ruden
i stuen
igen og igen,
men i skuffen
er sølvtøjet
pudset og lagt
i system.
Det er klart
til i morgen,
når du
kommer rask
hjem igen.


(vagt inspireret af U2-nummeret "Tomorrow" fra October (1981))

Du puster

til vinden.

Den rykker
sig ikke
en meter

for den,
der har blæst
den et stykke.

Du er så uendeligt skrøbelig.

Gik der blot hul på én alder,
én længsel, én bøn,
fik du drømmen i klemme
og håbet forstuvet,
blev hjertet forstørret
og hånden formindsket,
kunne ingen kirurg
sy dit spejlbillede
sammen igen.

onsdag den 15. september 2010

Konfusius

På fortovet
råbes der højlydt
på persisk
om vigtige emner,
jeg ikke forstår,

og overfor
står der et frugttræ
med blommer
så modne,
at øjnene
bløder.

Vejen er brolagt

med drager og engle,
og hjulene skrider
i pytter af sort,
smattet firkløver.
Hestene sparker
mod motorens vægge,
og tigeren inde
i tanken begynder
at tygge sig selv
i den stribede hale,
mens kloden roterer
og rammer i hul.

Hangover

Gjorde rent under Carlsberg
den vinter, hvor hallerne tømtes
og øllen holdt op med at flyde,
hvor svedige herrer
med daggammelt fuldskæg
og plettede t-shirts
og svømmende blikke
blev afløst af spindelvæv,
murstøv og kværnende stilhed.
Det hele kunne fjernes
med iPod og sæbevand,
blot ikke tiden, der stadig
holdt op med at gå,
og den klæbrige
spritdunst fra skyggerne.

Den dag, vi slog op,

var der gummi i knæene,
vat i hvert
eneste favntag.

Den dag, vi slog op,
var hvert eneste blik
af hinanden
uendeligt kostbart.

Den dag, vi slog op,
var der sol gennem regn
og kaskader af guld
over træerne.

Den dag, vi slog op,
lå en svaneham nede
på stranden og
ventede på os.

søndag den 12. september 2010

Januar Tornado

Hak sømmet i bund,
kør mig ud til de rødmende rønnebær,
ud til de skurrende isflager,
ud til den struttende skovsyre,
ud til de sværmende hvepse, ja,
ud til det sted, hvor trafiklyset
altid er grønt, GPS'en er død
og benzinen er ren, gæret glemsel.
Hak sømmet i bund, til det hele
bliver lava og urstøv
igen. Kør mig hjem!

Skel

Er et halmstrå, der svæver i intet.

Bag hegnene brøler de rastløse køer.

Waterworld

Der er vand på min jakke
og vand i min sko,
der er vand i mit hår,
på min kind, i min mund,
i min sjæl. Filosoffer
er druknet i mindre, selv
bjerge og landmasser sejler.
En lille, hvid fisk svømmer
op imod strømmen dernede, helt
blind, men ukuelig og svanger.

Åen

Alle folk vidste,
at grøfterne langs
med de braklagte marker
i engen løb ud
i den hastige bæk,
der blev ét med
den svulmende Gudenå
uden for Sminge,
der atter blev udtømt
i Kattegat blot
et par sømil fra Randers,
og da jeg fik fat
i en gummibåd,
drog jeg på jagt
efter bølger og mågeskrig,
blot for at ende
i sivene uden for Svostrup,
hvor jeg måtte vade i land
mellem igler og stinkende,
indskyllet dynd,
mens en lille flok gråænder
rappede hånligt
af helten fra reder
blandt krohavens
skræpper.


(til "8600 Silkeborg")

onsdag den 8. september 2010

Dagene sænker sig,

støvet kan tørres af bordet
og murbrokker fjernes fra sengen.
Fra sandblæste knogler
kan nerverne
skyde påny.

...

jeg mangler pauseringer fægter med armene efter et komma og sælger med glæde min sjæl for et punktum jeg følger processer igennem processer mens sten bliver til kød bliver til ild og ved ikke med sikkerhed hvor jeg begynder og hvor jeg kan stoppe forbandede evighed må du punktere i glasskår på fortovet under mit vindue

mandag den 6. september 2010

Hakker kvarts

ud af væggen.

Mens bjerg
forbliver bjerg,

forbliver hænderne
ømme og grådige.

Jeg skriver, fordi jeg får lyst til at

folde papirfly, når jeg er i kirke.
Jeg skriver, fordi jeg er nødt til at strikke
en hud med et spøgelses livmål.
Jeg skriver, fordi jeg har rotter på loftet
og lærker, der svæver i blodet.
Jeg skriver, fordi jeg har lært at dressere
vulkaner og bølger og bør det.

Jeg skriver, fordi jeg er blind uden klatter
af blæk tværet ud over iris.
Jeg skriver, fordi jeg er stum uden sølv
til at galvanisere min tunge.
Jeg skriver, fordi jeg har travlt med at fatte,
at alting er til, før det mangler.
Jeg skriver, fordi der er al mulig grund til at
standse og plukke sin glemsel.

søndag den 5. september 2010

Krystal

Spidsmusen
stivnet
i græsset;

et frostvejr
så klart,

at selv høgene
skutter sig
i det.

Note om divinitet

Jeg er ikke en Jesus, der dør med hvert faldende blad, der forbløder hver gang, du har såret dig selv, der kan hele dig helt ind i ægget igen.

Jeg er ikke en Satan, der vokser ved had, der vil tvinge sin vilje igennem armeret beton, der forvandler din svaghed til marmor og stål.

Jeg er ikke en Buddha, der viser dig stilhedens kronblade, viser dig luftrummet under din hud, gør forfald til en dyd.

Jeg er mig, jeg er Thomas og Faust og Gautama i ét, jeg er pytten på jorden, du haster forbi, jeg er alt det, du ikke vil tro på.

lørdag den 4. september 2010

Grunge comedown blues

Der var somre engang, hvor vi syntes,
at verden var støbt af metal
og for tung til at bære på skuldrene,
og der var somre engang, hvor hver urt
og hver svamp kunne gøre
det ud for en rygrad,
og der var somre engang, hvor Nirvana
var der, hvor vi boede, og Buddha
var ufødt og intet forklaret,
og somre engang, hvor vi lignede white trash,
der hørte på hvid støj, og lyset var hvidt,
ligesom huden var bleg, og det hele
alligevel var nådesløst sort,
og somre engang, hvor vi hadede alting og alle,
hvor revolutionen var ovre, fordi vi var født,
og vi selv stod for alt det, der helst skulle væk,
og somre engang, hvor vi enten gik ned
i en røgsky af blod eller lærte
at gå på de andres forkullede rester,
og somre engang, hvor vi vågnede op
under duftende dyner med udsigt til nyslået græs
og en barnevogn henne i hjørnet,
og nu er det efterår, armene sover,
kompostbunken vokser,
i køkkenet er maden brændt på.
Det er efterår. Vi havde ret.
Alt er galvaniseret.
Snart bliver det snavset
og udsigtsløs vinter.

fredag den 3. september 2010

Jeg tror, at du var her i nat.

Der er jord i entréen
og vinglas på bordet,
der dufter af urter i sengen,
og lagnet er plettet af blod.
Jeg er ret sikker på,
at du var her i nat.
Jeg er mæt, og jeg bruger
mascara, min kjole er pyntet
med grinende kranier.
Du var her i nat. Nu barberer
du ben og tager boxershorts
på. Du har alt for langt
hjem på min cykel.

Hvis blot vi kunne sove i nat

Hvis blot vi kunne sove i nat
i en køje af bølger,
hvis blot vi kunne stivne i nat
under hvid magi,
hvis blot vi kunne synke i nat,
ned i dybblå kløfter
og bunde.

Hvis en stemme blev hørt
mellem sten og tang,
der lullede os hen
med sin Venus-klang,

ville vandene hviske med,
mens vi langsomt blev én krop,
ville vandene hviske med:
Man kan aldrig give op!


(fri oversættelse af The Cures sang "If only tonight we could sleep" fra Kiss me kiss me kiss me (1987)

Ansigter set

i forbifarten;

spraglede
høstblomster.

plukket
og glemt.