fredag den 30. april 2010

Aften på altanen

Mørket falder på, og alle
ser hinanden klarere og klarere
i lampeskær fra køkkener og stuer.
Der er folk, der vasker op, og børn,
der smider rundt med legetøj,
og mænd, der vakler nøgne ud
i badet efter sex, men denne fredag
er i hus, og kun en enkelt tørstig myg
og tunge beats fra fjerne scener
lader fornemme, at den tunge kværn
bag hospitalet roligt maler videre.

torsdag den 29. april 2010

Messe

Der er ingen mening - ingen overhovedet -
med det hele. Der er solskin på en husmur,
der er duftende jasminer, der er bægerklang
og salmesang og stjernestøv, der blæses
ud i tid og rum og sind, idet du kommer.
Mal dig selv og byg en gud og flet en verden,
om du vil, der smelter vokslys ved din seng,
og udenfor går nok en spurveflok på vingerne.

Rock bottom

Der er ingen bund i verden.
Synk, og der vil blive hedere
og hedere til formerne og tiden
flyder ud og bliver ét med blod,
der koger, våde øjne og bevidsthed,
som forstøver. Men et grundfjeld
når man aldrig. Bunden findes
kun i løgne, man fortæller børn,
når lyset bliver slukket.

onsdag den 28. april 2010

Kladde til det perfekte

Her
står
det,

uplettet,
uberørt,
utænkt,

og venter

sporer

og
plukkende
hænder.

tirsdag den 27. april 2010

Drømmesekvens # 8

Du er død, og jeg ved det, fordi
alle skærme i byen er gået i sort,
men i stuerne soves der tungt. Som
den eneste bliver jeg levende
stegt af signalet fra oven.

mandag den 26. april 2010

Kimbrertyren


Mens folk vokser op,
henter fritter, bliver fulde,
går hjemad alene i par
og bliver myrdet tilfældigt
omkring den, står tyren
på Vesterbro stædigt
og venter på dagen, hvor soklen
giver efter og sydens
ulvinde igen spræller løs på
de irrede bronzehorn.

Enakter

Husker dig for blæsten ved din opgang,
morgensolen på tapetet og den
lette, friske fyrreduft fra gulvet.
Husker ord, men ikke hvilke,
husker hud, men ikke hvis,
og husker smilet gennem røgen
fra den smøg, jeg brugte resten
af den uge på at hoste op igen.

søndag den 25. april 2010

I byen, jeg kommer fra

I byen, jeg kommer fra,
bliver selv brosten til mosevand under min fod.
I byen, jeg kommer fra,
går jeg direkte igennem de folk, som jeg vandrer imod.
I byen, jeg kommer fra,
spejler butikkerne kun, at min skygge passerer.
I byen, jeg kommer fra,
kvæles jeg langsomt af luften, jeg må inhalere.

I byen, jeg kommer fra,
brækkes den nedslidte asfalt i stykker af spirende frø.
I byen, jeg kommer fra,
bliver de sodede huse til gletsjere, når der er tø.
I byen, jeg kommer fra,
afløses torve og p-pladser langsomt af levende enge.
I byen, jeg kommer fra,
kravler jeg ned af de visnede træer inden længe.

Stenbræk

Kunne tilbringe årstid på årstid
på Gammel Torvs toppede brosten
og knage i frosten og svulme i regnen
og revne i solen, mens fødderne iler forbi,
og der kastes med flasker og slikpapir,
heiles i uniformerede flokke og udråbes slagord
mod krig, fodres hunde og bortskaffes drankere.
Og på en søndag, mens klokkerne ringer
på gamle Budolfi, vil bladene folde sig ud.
Så vil Aalborg med fuldkommen sikkerhed
vide, at sjæle kan vokse her.

fredag den 23. april 2010

Slam

Her er alt det, I vil have.
Her er kønshår fra mit sovekammer,
stiv pik i friture, store patter
syltet ned og hældt på glas.
Her er alt det, I vil have.
Her er arvæv fra min barndom,
hjertesplinter fra min ungdom,
fugtigt navlefnuller fra en fugtig hverdag.
Her er alt det, I vil have.
Her er statsmænd á la carte,
Pia Kjærsgaard på et spid
og Dalai Lama bag en montre.
Her er alt det, I vil have.
Her er chokodrys på latten,
friske skotips og en liste over typer,
man skal undgå på en date.
Her er alt det, I vil have.
Her er alpedis, agat og alabaster,
lange, labre labialer,
fong fidus á fingafnask.
Her er alt det, I vil have.
Her er pis, papir og bræk
og røv og nøgler,
døde planterester,
som jeg fejer sammen
bag i haven i en bunke,
jeg måske kan plante engle i,
når ormene har læst
dem helt igennem.

torsdag den 22. april 2010

Johannes

Der lå sælsomme blomster fra fjerne
og ukendte steder og somre
i oldefars Bibel, og selv gik
han aldrig i kirke, men hang
i sit cykelværksted med en øl
og en smøg og fortalte de ventende
kunder om solen i Rio og tågen i Harwich
og stemplernes hamren, når båden,
han sejlede med i sin ungdom,
smed trosserne ude i Nordhavnen.
Først da han døde, blev Laurbjerg
landfast med Jylland og tørlagt
i den grad, at præsten i Houlbjerg
fik brug for en ny sending altervin.

(tilegnet Johannes Martin Grejsen (1889 - 1969))

onsdag den 21. april 2010

Hjertesten

Har ikke så meget
på hjerte.
Lidt gnejs og en guldsmed,
violer måske,
eller regnvejret
nede på Tagensvej
lidt over fire,
idet det slår over
i sne mellem
trætte cyklister
og håbløst
forsinkede busser.
Du véd, det, der virkelig
gør virkeligheden
til virkelig,
det, man må rumme,
og være og nævne,
men aldrig
for alvor
forløser.
Alt det,
man slet ikke
kan bære.

Drømmesekvens # 7

Det er ikke en drøm,
det er drømmens skelet,
der er bleget i lyset
og samlet igen
og sat ind bag en montre,
som gør af mig
lige før daggry.

tirsdag den 20. april 2010

Drømmesekvens # 6

Søvnen brudt
af dråber,
der slår ned
og danner ringe.

Under spejlet
lurer småfisk
på insekter.

I stedet for Krak

Det er nemt nok:
Du stiger af toget
og drejer til venstre
ved stopskiltet
udenfor indgangen,
fortsætter hen forbi Esso
og Valash og Zonen.
Så står du ved Taarnet
og drejer til højre
ad Alfarvej.
Der vil jeg sidde
og vente
på bænken
ved færgen.

mandag den 19. april 2010

Cykel

Muligvis
ruster min trehjuler
stadig i afkrogen
bag ved kompostbunken
hjemme i Voel,
hvor andre folk bor
nu om stunder og andre børn
lærer at cykle med støttehjul.
Muligvis står den der stadig
den dag, jeg er borte,
og taler sit falmende sprog
om det utal af veje,
som jeg kunne vælge
engang.

Night vision

Jeg stirrer mørket
direkte i øjnene,
følger det gennem
de tomme og tilfrosne parker,
jager det op
mellem snerler og vedbend
og presser det ud
af de blødende svulster
og truer det frem
af soldatens geværløb,
beordrer det væk
fra diktatorens blækhus
og finder det selv,
når det prøver
at gemme sig
bag ved de allermest
lysstærke stjerner
- jeg véd, hvad jeg er,
óg jeg véd, hvor det er,
og jeg holder det fast,
og jeg stirrer det ned,
til det knækker
og blinker.

søndag den 18. april 2010

Torden - fem miniaturer

1

Det rumler
bag bakkerne,

under de
kluntede regnfrakker

sveder
vi pels.


2

Bladene tier,

insekterne
sværmer nervøst
over jorden,

men solduggen
blomstrer.


3

Syndflod
igen.

Du kan bede
dine bønner
på højene.

Gud
har besøgstid.


4

Asketræer
flammer

bag tæpper
af regn

Der er fugtige
vinger
i pløret.


5

Stilhed
igen,

som om luften
har mistet
et ribben

og fundet
sig selv.


Note: Taler med vilje om miniaturer frem for haikus. Dels fordi jeg ikke forholder mig slavisk til et bestemt antal stavelser - en regel, japanerne ikke tager så seriøst, men som europæiske udøvere af genren ser anderledes strengt på overtrædelser af - og dels fordi der ikke er meget zen over stoffet. Hvilket for mig er selve humlen i haiku-formen. Derfor anvender jeg med vilje en mere neutral og vestlig betegnelse.

lørdag den 17. april 2010

Drømmesekvens # 5

Jeg tror, at jeg blot
er en drøm i en drøm,
som du drømmer om nogen,
du aldrig har set,
men at drømmen, jeg drømmer
om dig er den eneste drøm,
jeg har drømt om, der
ikke går op i en drøm,
og at uret vil ringe
en dag inden længe
i hvide og afsides kamre
og vække den krop,
der har mødt os
på gaden i pløre
og støvregn
engang.

fredag den 16. april 2010

Tordenskjold


Mens dækkene
æder sig vej
gennem grumsede pytter
og nøgne, men lurende
lunde et sted
mellem Asklev
og Gjessø

giver Nancy & Lee
"Summer Wine"
på den skrattende
bilradio,

og jeg
kan dufte
benzin.

Leymus arenarius


Mormor
plantede marehalm
ude i klitterne
tæt ved Thorsminde,
gav flyvesand rødder
og fiskere ro,
og blev ung,
når hun senere så
grønne strå
holde stand
langs med kysten.

Jeg skar mig
i stedet
på skarpe
og hærdede blade,
når jeg skulle ud
for at kysse
den skummende
brænding.

Min ungdom
var blodspor
i kogende
gryder.

torsdag den 15. april 2010

Pis

"Gud tisser",
siger fætter
og fanger
en dråbe
på tungen
og smiler.
Han ligner
sig selv til
forveksling.

Skyerne

Det skete, at farfar og jeg
tog en middagslur oppe i hullet i gravhøjen,
hvor vi kunne stirre på skyer,
der lignede slotte og engle
og bjerge i lande langt borte,

men der, hvor han er lige nu,
er det jorden, som driver for vinden,
og ligner alt muligt,
der ikke er til,

mens jeg bander i regnen ved Nørreport
over den nøgle, der mangler,
og al den ubrugelige himmel,
der ved, hvem jeg er,
og lader latteren drive
igennem mit tøj.

onsdag den 14. april 2010

112

Ringer ind
og klager over
flyene fra Kastrup,
der igen er draget ud
mod fjerne mål
et sted på kloden
- Pisa, Phuket
eller Peking -
fyldt med solcreme,
shorts og snorkler.
Mine længsler
dør af astma
i dét luftrum.

tirsdag den 13. april 2010

Åkander

Der er revner i væggen.
De er lige der over sofaen,
svære at se, lige så svære at misse,
når fygningen
sniger sig ind gennem muren,
når bygninger styrter
i fremmede lande og støver herind

eller hænder fra folk,
du har kendt,
kradser til, griber fast og vil ud,
eller blodet fra dem,
du har såret,
forlanger at blandes med dit,
så enhver skyld bliver skyllet omkuld
og det hele er kogende vand,

eller ormene vrider sig
hvislende ud af tapetet
og æder sig gennem
enhver drøm om andet
end bare at være et vandrende,
talende kødlager,

eller du blændes af lys,
som du ikke forstår,
som forlanger hver eneste celle,
hver eneste titel,
hver eneste tanke,
hvert eneste anvendt sekund
af din tid.

Der er revner i væggen
og alt, hvad du har at forsvare dig med
er en billig plakat
af Monet.

Landkending

I Dragør blev skudernes vuggen
til vals, når matroser og lodser og styrmænd
kom ind til en dram og en lystig svingom
på de hemmelige smugkroer
under de lave, men rummelige tage.

Nu lyder der pumpende beats
og forvrængede spader fra gavlene
nede på Badstuevælen og Bjergerlav
natten til lørdag,
mens bådene ruster i dokken.

På hjørnet af Stormgade
blomstrer kompasrosen stadig.

Psych

Vi følger floderne,
bækkene, grøfterne
ind mod en anden
slags hav,
som vi ikke kan flænse
i stykker
med skibenes køle
og dække
med penslernes
grødede is.

Vi vil lære
at drukne,
om så det
skal koste
os livet.

mandag den 12. april 2010

Drømmesekvens # 4

Vågner til din stemme,
som er billeder,
der alle viser dig
som om, at du er blevet født
igen som duft.
Jeg smager efter,
og du strømmer mig i møde
som en bølgemur
af skoldhed solsaft.
Tid fordamper,
hvor du trænger ind.

søndag den 11. april 2010

Buddleja davidii

Forår blev til sommer, når
min mormors sommerfuglebusk sprang ud
og svøbte haven ind i stærke dufte
- tunge, søde, rådne af og til -
og lilla blomster gik på vingerne
og satte sig i håret på os alle sammen,
lidt som om, de bad os følge med.

lørdag den 10. april 2010

Jf. Munch

Øver mig på "Skriget" ind imellem.
Løber panisk over broer, tømmer øjne,
vrider hud og lader alle verdens farver
drive ned af kind og pande i en gulliggrøn
plamage, der forløser alt omkring mig,
men jeg ligner stadig noget, der er til,
min fod er hævet, der er blodstank
på min ånde. Der er mange sømil skyld
imellem mig og Oslo nu.

fredag den 9. april 2010

Insomnia

Jeg kan ikke sove.
Monstret mangler under sengen,
og de grene, vinden pisker ind mod ruden,
er blot grene. Kun skeletterne
i klædeskabet rasler, som de plejer
- der er ingen trøst at hente
i dén lyd.

torsdag den 8. april 2010

Devo

I århundreder blev
vores gener holdt sammen
af klokker og boglim og bønner.
Vi sang med én stemme
og valgte hinanden med ét ord,
gav slip med ét eneste suk
og var glade for dét.
Nu er hængslerne borte,
vi sidder og fråder
ved foden af hvert vores træ
og kan end ikke række
hinanden et æble
mod sulten.

onsdag den 7. april 2010

Virkelig virkeligt

Det er virkelig
virkeligt, det hele:
Den skinnende asfalt,
den halvrustne knirken fra lågen,
den kølige prikken mod huden,
den mørke, berusende duft
fra den fugtige ral
og de nylagte blomster.

Jeg tror, at der kun
findes gradbøjet lys,
og at sansning og fotosyntese
er ord for den samme proces
- at en sten er en tøvende sol,
at en sjæl er en døsende gud -

og jeg ved, at jeg brænder
af pollen og støvkorn og damp lige nu,
at jeg ikke har skabt universet,
at verden er skabt i mit billede,
at jeg er nådesløst ren,
fordi intet kan være beskidt,
fordi intet kan skilles fra mig.

Men der står det
på stenen, dit navn.
Det er virkelig virkeligt,
og du er virkelig
væk.

(Dedikeret til min farmor Esther Grejsen (1914 - 2003))

Drømmesekvens # 2

Jeg drømmer,
at du går
og tager min skygge med,
at ingenting
kan skærme mig
fra lyset
eller standse
mine sætninger igen.

tirsdag den 6. april 2010

Drømmesekvens # 1

Drømte i nat, at skulpturerne
ovre i parken med ét slag
blev levende, greb deres hamre
og buer og sværd og drog ud
for at fælde de folk, der
engang havde givet dem både
perfekte detaljer og skæmmende fejl.

På de mosklædte sokler slog
duerne lejr, mens solen
stod op blev der ruget på æg,
og jeg vågnede op
til et tøbrud af tunger
et sted bag ved træerne.

mandag den 5. april 2010

Neopolis

Onkel Danny var et lyn
igennem nattens kolde master,
Michael Strunge et palæ
i raskt forfald.

Sophus Claussen var en snerle
bag en knækket ionisk søjle,
jeg er kongebyens
sidste kannibal.

Jeg har stjålet deres klæder,
har fordøjet deres tunger,
har serveret deres hoveder
på et fad,

men jeg samler deres knogler;
på en kalkhøj tæt ved havet
bliver de konger
i en lærlings nye stad.

Turdus merula

Flyv, solsort, flyv!
Flyv over nælde
og nerie og natskygge,
flyv over billerne, hønsene, ulvene,
flyv over affaldsdepoter og guldminer,
flyv over gårdene, skolerne,
slottene, kirkerne.
Flyv over alle de elskende,
alle de hadende,
alle de kæmpende,
alle de døende.
Flyv over mørket og
flyv over lyset og
slå dig så ned og læg æg,
så det ikke bliver mig,
som er nødt til at dø
af at fatte din sang.

Motorcity

Fra Egtved, fra Skals
og fra Struer ruller bilerne ind
for at blive erstattet af nye,
der længe har ventet
bag gitre og ekstra tykt plexiglas.
Mennesker findes der også i Silkeborg,
blanke og fejlfri i lakken
med splinternyt sædebetræk
og de nyeste airbags,
men uden benzintank og bakspejl.
Kun regnen og rusten og åen
kan rykke dé stempler.

Drømmesekvens # 3

Du vender dig i søvne
som en fisk i rasp,
der vendes på en pande,
og du dufter gennem mørket,
og du vækker sult, men ingen
af os ønsker helt
at vide hvilken slags.

Oldingen

Om morgenen, søndag,
når klokkerne ringede,
trak alle bønderne
i deres fineste skrud,
sprang på vognen
og rullede ind imod
kirken i Linå fra Haarup
og Laven og Skellerup Nygårde.
Blot ikke gamle Njels Kudsk,
der gik ud til sit gærde
og nød en pot øl
på de kølige kampesten:
Blommerne sang
bedre salmer
mod jorden.

(Til "Folk". Njels Kudsk har virkelig eksisteret. Han er min 5Xtipoldefar og nævnes i Laven, Linå Sogn, omkring 1740. I øvrigt er jeg selv døbt i Linå Kirke, og deraf vel valget af lokalitet).

Sorringtårnet

Sorringtårnet stod
med sine brede paraboler
der på Loddenhøj
blandt rønnetræer og graner,
og lod både Johnny Reimar,
Piet van Deurs og Fidel Castro
dratte ned til os,
der sad i kronens skygge,
runde, modne og i Technicolor.
Nogle af os prøvede
at kravle op til toppen
for at se,
hvor solen var,
og kom som oftest
brændte ned,
men nogle yderst få
sad fast og gik i blomst
og var fra da af
helt fortabte.

(til "8600 Silkeborg")

Destination

Mellem Skanderborg og Horsens
skrabes en af os af skinnerne
som mudder eller fuglelort,
og vognen ruller videre.
På 1ste er der gratis kaffe,
wienerbrød og læsestof,
men her er jernet koldt
og blodet billigt,
rummet stille.

(til "Alvor, Baby!" Baseret på virkelige hændelser)

torsdag den 1. april 2010

Neriene montana

Vi kan sove
trygt i nat.

Der er spindelvæv
fra strå til strå,
fra træ til træ,
fra blok til blok.

Vi falder
ingen steder.