fredag den 11. august 2017

Levn

Der er
knust glas
på asfalten,
pletter
af underlig
herkomst
og hjulspor,
som pludselig
standser
foran dig,
i nat
var her
nogen,
i dag
er der
sener
og kød
på din
krop.

torsdag den 10. august 2017

Hjernegymnastik

Det er
svært nok
at gå,
hele tiden
at minde
sig selv om,
at fødderne,
nej, ikke
hænderne,
fødderne,
fat det,
skal flyttes
og ikke
blot det,
men helst
fremad
og efter
et helt bestemt
mønster,
først højre,
så venstre,
så højre,
så venstre igen
i et passende
tempo,
som ikke
forstyrrer
processen,
der ellers
kan ende
med brækkede
knogler
og offentlig
latterliggørelse,
mens man
forbløder
på fortovets
fliser,
det kræver
sin mand
eller kvinde
at gøre det
fejlfrit
hver gang,
og at oven
i det skulle
huske,
hvordan
man nu
trækker det,
vejret,
er næsten
for meget
forlangt.

onsdag den 9. august 2017

Signal

Der lugter
af efterår,
bilerne
holder
for rødt,
og man
glemmer helt,
hvad man
har heddet
for regnen
i krydset,
den eneste
vej frem
er brolagt
med æbler,
og nu
skifter
lyset til
brunt.

tirsdag den 8. august 2017

Prognose

Der er ro
indeni,
jeg kan kun
høre hjertet,
der slår,
som et hjerte
nu gør,
og synapsernes
lavmælte
susen
og lungernes
bælge,
der omskaber
luften
til luft.

Der er stille,
helt stille
herinde,
det ender
vel snart
med et brag.

mandag den 7. august 2017

Natten

er lang,
svær at
udmåle i
kilometer,
men lang,
ikke helt
som et
ondt år,
men noget
derhen ad,
som ansigtet,
nærmere,
når man
har indset,
at der er
en ende
på alt.

Da capo

Ryst den,
Mr. Tambourine Man,
hold din kæft,
mens vinden fejer
bladene til side,
og et væsen,
ingen kender,
laver uro
i buskadset,
spil,
til spejlene
på væggen
viser tænder,
slå,
til glasset
ud for molen
går i stykker,
dans,
til Dylan
bløder sand
fra store
højder,
Mr. Tambourine Man,
ryst mig
vågen,
play a song
for me.

Form

At følge
et spor

fra et
rådyr
i skoven,

men finde
sig selv.