torsdag den 24. maj 2018

ark mod ark

man bør ikke frygte det hvide papir
men håne det udtværede ex-træ
der er så fladt og intetsigende
at selv bogstaverne ville flygte
fra det hvis de kunne

som de gør det fra mig
der aldrig bliver nogen
uanset om jeg tager læbestift
eller skrårem på

men er en kosmisk joke
af en større
og værre kaliber

onsdag den 23. maj 2018

1995

jeg boede bag eternitten
og der lugtede altid surt af kemiske væsker
fra bassinerne derinde

og man sagde
at folk som jobbede der
blev syge og omkom på stribe

og efter mangen en brandert
fik jeg lyst til en dukkert
på vej hjem fra byen

men selv døden
var bevogtet med pigtråd
på de kanter

og natten
spandt rundt
som en jordkugle

til man fandt hjem

tirsdag den 22. maj 2018

ikke noget

der sker ikke noget
han rækker dig ledningen
og beder dig om
at holde fast i metallet
indtil han finder kontakten
hun lyner bukserne ned
kommer tættere på
og tættere indtil alt
du kan se er røgslør og gnister
der sker ikke noget
siger du til dig selv
mens du lænser kontoen
og kaster din kugle
og hjulet drejer
og loftet bliver til en hvirvel
sjæle forsvinder op igennem
brækjernet bryder glasset
alarmerne hviner
du har fem minutter
til at bjærge et liv ud
før hundene kommer
og alle rapporterne venter
der sker ikke noget
de kommer med boksen
og kun du har nøglen
og kender til koden
og knappen er rød
og rødderne fægter sig vej
gennem tusmørket
under dit jakkesæt
før de kan drikke
af mulden
der sker ikke noget
du lægger et punktum
i bunden
af arket
og går

husdyr

der var mus i køkkenet i nat
og vi sad og stirrede på dem som om
vi ventede på
at de skulle blive til noget andet
som man ikke skulle slå ihjel

måske hunde
som kunne sove i skødet
eller katte
som ville gøre kort proces
med den slags væsener

jeg er vis på
at jeg hørte dem tale om os
før jeg faldt hen

saksehånd

du sover
og jeg skærer buskene ned
det er ligesom det
jeg kan finde ud af at gøre
med mig selv

jeg er en mand
jeg legede cowboy som lille
og fik altid ram på dem
som gik med sorte hatte
og alligevel var bedemanden
min bedste ven
i nothing gulch

og nu er jeg ældre
og farverne er flydt ud i hinanden
du synes at det er en rædsel
af en stue jeg har malet
og det har du ret i

det er ikke nemt
at tro på noget mere
men jeg ved
at du vågner engang

remote

tænder du ikke for tv-pejsen igen skat
der står noget ude i gangen
og ruderne blomstrer

der kører en computer hele natten
henne på jobbet
og ingen aner hvad den laver

spurvene pikker i sneen
for at få hul på et eller andet
vi ikke vil vide hvad er

og armene knækker
ved den mindste berøring
legemer fænger ufatteligt nemt

så elskede
knappen er der

fredag den 18. maj 2018

i terminal a

er lysene tændt
så ingen kan komme
hverken frem eller tilbage

butikkerne lokker
med varer
der smager af ingenting

enden er nær
råber en tilgroet mand
før han føres bort af vagterne

som den eneste
har han
et fuldgyldigt pas

alle andre
kun mønter
i munden